22. september 2019
Patienter bestiller tid ved lægen, fordi de er urolige over sundhedsdata, de selv måler med forskellige sundhedsapps og -teknologier. Men når de bliver undersøgt, viser det sig, at de er raske.
Patienter bestiller tid ved lægen, fordi de er urolige over sundhedsdata, de selv måler med forskellige sundhedsapps og -teknologier. Men når de bliver undersøgt, viser det sig, at de er raske.
Foto: Frank Gaertner - www.facebook.co/Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Data fra sundhedsapps og ure giver bekymrede patienter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Data fra sundhedsapps og ure giver bekymrede patienter
Opdateret 09. september 2019 kl. 10:25
Lev sundt - 09. september 2019 kl. 09:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De færreste sætter i dag fingeren mod halsen for at mål deres puls.
I stedet bruges pulsure, smartwatches og sundhedsapps til at holde øje med, hvordan kroppen præsterer, reagerer og opfører sig under forskellige forhold. Men det er ikke kun til det gode.

Flere steder oplever man, at patienter bestiller tid ved lægen, fordi de er urolige over sundhedsdata, de selv måler med forskellige sundhedsapps og -teknologier. Men når de bliver undersøgt, viser det sig, at de er raske.

En undersøgelse, som Lægeforeningen i samarbejde med Gallup lavede i 2017, viste, at 50 procent af de 579 adspurgte læger havde oplevet, at patienter henvendte sig på baggrund af selvmålinger.

I 32 procent af de tilfælde, var patienterne unødigt bekymrede.
Lægeforeningen har derfor nedsat et særligt udvalg, der skal finde løsninger på problemet.

- Det er selvfølgelig et problem, at folk går rundt med unødige bekymringer. Derudover er det et stort ressourceforbrug for et i forvejen økonomisk hårdt trængt sundhedsvæsen, siger formand for det nye digitaliserings- og it-udvalg, Christina Frøslev-Friis, til DR Nordjylland.

Annette Engsig er praktiserende læge i Lægehuset i Bjergby i Vendsyssel. Hun ser jævnligt borgere, der kommer i hendes klinik efter at have målt på sig selv.

- Jeg oplever, at nogle patienter har registreret data, som gør dem bekymrede, siger hun.

Når ellers raske personer reagerer på den måde, risikerer man at tage lægernes tid fra andre, der virkelig har behov. Derudover kan den konstante måling føre til en negativ kropsforståelse, vurderer Annette Engsig.

- Meget af det giver i virkeligheden sygdomsangst, og så er det ikke særlig godt, siger hun.

Hun sammenligner brugen af sundhedsapps med det at se vejrudsigten uden bagefter at kigge ud af vinduet eller gå udenfor for at opleve, hvordan vejret egentlig er.

- Det her er lidt det samme. Man kan komme til at se sundhed på sin app hele tiden i stedet for at mærke efter. Hvordan har jeg det egentlig?
- Vi vil allerhelst have, at folk går til læge, hvis de mærker noget underligt. Ikke hvis det er noget, de ser på en app, som man måske ikke kan regne med, siger Annette Engsig.

Det er både helt unge og ældre borgere, der kommer til lægen, fordi de er bekymrede over selvmålte sundhedsdata, oplever Lægeforeningen.
Især kvaliteten af de data, der indsamles, bekymrer foreningen, forklarer speciallæge og medlem af Lægeforeningens bestyrelse Christina Frøslev-Friis.

- Kvaliteten er meget varierende. Sætter men det lidt på spidsen, svarer det til, at man vil måle afstandene på et kort og kontrollere det med en meterstok, som nogle gange er en meter, men ikke altid er det, siger hun.
Derudover er det så godt som umuligt for lægerne at kontrollere, hvilke apps man kan regne med, og hvilke man ikke kan, da der er tusindvis af sundhedsapps på markedet.

- Indimellem er der jo også unge og raske, der har en hjerteproblematik, og dem fanger vi altså ikke nødvendigvis med en app eller wearable (målere der bæres på kroppen som eksempelvis et pulsur, red.), siger Christina Frøslev-Friis.

Lægeforeningens særlige udvalg skal blandt andet se på, hvordan man kan kvalitetsstemple de indsamlede data, så lægerne har mulighed for at kunne bruge dem som led i diagnosticering og behandling.

- Vi kunne godt tænke os, at de centrale myndigheder udvikler en liste over apps og andet udstyr, som patienterne selv bruger, så man kunne sige, at de her apps er kvalitetstestet, og de data, der kommer fra dem, kan man derfor regne med, er valide, siger Christina Frøslev-Friis.

Brugen af data kan dog også nemt tage overhånd, mener Christina Frøslev-Friis, og derfor skal man generelt være på vagt. Også når det er sundhedsmyndighederne selv, der ønsker at indsamle mere data, siger hun.

- Vi kan se, at den stigende digitalisering, som hele samfundet er i gang med, også sker i sundhedsvæsenet. Derfor er det vigtigt, at vi har fokus på det.

Danske Regioner startede i juni et samarbejde med Dansk Industri med det formål at kortlægge mulighederne for at bruge selvmålt data fra for eksempel pulsure i sundhedsvæsenet.

En del af det projekt kunne netop være at sammensætte en liste over hvilke apps, der giver valide data, siger formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner Karin Friis Bach (R).

Ifølge hende er teknologien kommet for at blive. Der er behov for at hjælpe borgerne med at finde rundt i de mange muligheder, siger hun:
- Der er god grund til at se nærmere på sundhedsappsene og undersøge, om man på en eller anden måde kan lave en vurdering af dem. På den måde kan man hjælpe borgerne med at navigere.

En af regionernes opgaver bliver derudover at sikre, at sundhedsdata, der opsamles af sundhedsvæsenet, opbevares på en sikker måde.

Læge Annette Engsig fra Bjergby har dog en langt simplere løsning til borgere, der bekymrer sig over målinger fra deres smartwatch:

- Det kan være fint, at man har en app, der registrerer, hvor mange skridt man går, hvis det motiverer en. Men måske skulle man glemme det, og så nyde turen i stedet.