17. november 2019
Astma
Foto: Free/Www.colourbox.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danske forskere: To bakterier er knyttet til astma hos børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danske forskere: To bakterier er knyttet til astma hos børn
Opdateret 02. november 2019 kl. 10:31
Lev sundt - 02. november 2019 kl. 10:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Grundlæggende ved man dog meget lidt om, hvilke gener, celler eller bakterier, der i sidste ende er udslagsgivende for astma.
Men nu har læge og postdoc Jonathan Thorsen sammen med et forskerhold fra Dansk BørneAstma Center på Herlev og Gentofte Hospital opdaget en samling luftvejsbakterier, der kan fungere som vigtige brikker i det store, indviklede astma-puslespil. Det skriver Videnskab.dk.

"Jeg synes, at det er en kæmpestor opdagelse," siger Jonathan Thorsen til Videnskab.dk.
"Det giver os en krog i en mulig molekylær forklaring på, hvorfor astma udvikles tidligt i livet."

Veillonella og Prevotella. Det hedder de to bakterier, der primært kan kobles til en øget risiko for astma blandt børn.

"De udgør ikke en stor del af det samlede bakteriesamfund. Men de stak alligevel ud blandt børn som senere udviklede astma, og derfor er der god grund til at undersøge dem nærmere," fortæller Jonathan Thorsen, der er førsteforfatter til et nyt studie om opdagelsen.

De to bakterier, der primært findes i tarmene, blev opdaget på baggrund af prøver fra luftvejene, der er lavet på i alt 644 danske børn tidligt i livet.

Gennem DNA-analyser kunne forskerne se, at de børn, der havde en høj forekomst af de to bakterier i luftvejene, Veillonella og Prevotella, i dobbelt så mange af tilfælde havde udviklet astma sammenlignet med dem, der havde en lav forekomst af de to bakterier.

Ole Hilberg, der er overlæge ved Vejle Sygehus, klinisk professor i lungemedicin på Syddansk Universitet og formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, roser studiet.

"Det gik op for os for kun 10 år siden, at man havde bakterier i luftvejene. Så det er en stor nyhed, at man begynder at finde bakterier i luftvejene, der kan have været med til at udvikle astma senere i livet," siger han til Videnskab.dk.

For 10 år siden skete der et paradigmeskifte, hvor man gik fra at tro, at luftvejene var helt sterile og kun havde bakterier, når man var syg og havde lungebetændelse, til at opdage, at der er ret rigt liv af bakterier i luftvejene.

Det nye studie er en del af den pionerforskning, der viser en sammenhæng mellem bakterierne i luftvejene og astma. Nu håber Jonathan Thorsen, at se nærmere på sammenhængen mellem de to bakterier, Veillonella og Prevotella, og udviklingen af astma.

Det næste naturlige skridt ville være at lave en såkaldt meta-genom sekventering, fortæller han.

Det er en DNA-analyse, hvor man undersøger alle gener fra alle bakterier i luftvejene.

Derudover håber Jonathan Thorsen på, at andre forskere vil kopiere det studie, så forskerne kan få indsigt i, om resultaterne kan genskabes.