18. november 2018
Det er ikke nødvendigvis fortiden, men lige så meget fremtiden, der fylder hos de døende.
Det er ikke nødvendigvis fortiden, men lige så meget fremtiden, der fylder hos de døende.
Foto: Arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danske døende fortryder intet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danske døende fortryder intet
Lev sundt - 04. november 2018 kl. 13:25
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Den, der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet livet," sagde Karen Blixen. Hvis det er rigtigt, står det skidt til for en hel del australiere. I bogen "The Top Five Regrets of Dying" har den australske sygeplejerske Bronnie Ware nemlig talt med døende om, hvad de mest har fortrudt i livet, der er gået.

arrow Læs også: Fem ting du fortryder - inden du dør

Og der er mange ting. Arbejdet, der skulle have fyldt mindre og nære relationer, der skulle have været plejet mere, er noget af det, som står øverst på listen, skriver Kristeligt Dagblad.

Hvad mon så danske døende fortryder? De fortryder ikke. De fortæller i hvert fald ikke om det og bliver ikke opfordret til at tale om det, lyder det fra en række sygeplejersker og sygehuspræster, der dagligt taler med døende. For dem er det langt vigtigere at fokusere på det positive.

"Vi spørger aldrig ind til, hvilke ting den enkelte patient har fortrudt, for vi mener, det er en negativ tankebane, som døende ikke skal gå ind i. Selvfølgelig kan der komme tidspunkter, hvor skylden og fortrydelsen kommer frem, og så er det vigtigt at tale om det. Men det er sjældent udgangspunktet for de døende og absolut ikke vores," siger klinisk sygeplejerskespecialist Rita Nielsen fra Diakonissestiftelsens Hospice, som har arbejdet med døende i 15 år og skrevet om deres tanker.

Hun peger på tre områder, som især fylder hos de døende: forholdet til tiden, de sociale relationer og det åndelige. Ikke fortrydelse.

"I spørgsmålet "har du noget at fortryde", bliver der lagt an til, at den døende skal indtage en martyrrolle eller en offerrolle. Døende mennesker har kun kort tid igen, og derfor er det naturligt at se tilbage på sit liv og foretage en slags vareoptælling. Og det gør de, men her er det taknemmelighed, der præger denne livsfortælling. Naturligvis er der svigt i alles liv, og engang imellem taler de om skyld. Men er der noget at fortryde, er det ofte i forhold til andre mennesker. Brudte relationer i familien eller blandt venner. Og så kan man måske nå at forsone sig og bede om tilgivelse. I enkelte situationer kan skylden have mere religiøse dimensioner, og der skal måske tales om Guds tilgivelse," siger hun.

Heller ikke hospicechef på Hospice Søndergaard i Måløv Lise-Lotte Andersen genkender trangen til fortrydelse hos de døende.

"De tager selvfølgelig deres liv op til revision, men det handler ikke så meget om fortrydelse, men mere om de gode ting, der var. Og for os er det vigtigt at støtte op om det.

"På Aalborg Universitet forsker professor Michael Hviid Jacobsen blandt andet i døden. Han er overbevist om, at en dansk liste over fortrydelser ville være identisk med den australske, hvis vi faktisk lavede undersøgelsen. Det er nemlig universelt, at sociale relationer og ikke gods og guld optager mennesker på kanten af livet. Når fortrydelse alligevel ikke er noget, vi beskæftiger os med på dansk jord, er det udtryk for en dansk dødskultur, hvor det er positive tanker og ikke negative, der skal optage de døende, mener han.

"Når sygeplejerskerne ikke finder det relevant at gå nærmere ind i, hvad patienterne har fortrudt i deres liv, så handler det i høj grad om fænomenet 'den gode død', som er meget oppe i tiden inden for det palliative område og hospicebevægelsen. Her er omdrejningspunktet, hvordan mennesker bedst muligt kan forlige sig med tanken om at skulle herfra. Men man skal selvfølgelig ikke kun hæfte sig ved det positive. En god død kan også være, at man på livets yderste forholder sig til det, man ikke nåede," siger Michael Hviid Jacobsen.

Det er ikke nødvendigvis fortiden, men lige så meget fremtiden, der fylder hos de døende. Hvad skal der ske med mig nu og hvad skal der ske med mine børn, er nogle af de spørgsmål, som sygehuspræst Preben Kok på Vejle Sygehus ofte oplever, at døende stiller.

"Det er tidligere i forløbet, end hvor jeg møder dem, at de døende fortryder. Hos mig handler det ikke så meget om det, der var, men om det, der kommer. Derudover tror jeg, at der er mange, der forsoner sig med deres handlinger på tærsklen af livet, og derfor fylder det ikke så meget."Netop forsoning og ikke fortrydelse er ofte det centrale for dem, hvor livets timeglas er ved at rinde ud, påpeger Preben Kok.

"Forleden oplevede jeg en diskussion mellem en mand og hans døende kone, hvor konen responderede til sin mand: Det der er vi færdige med - nu skal vi videre. Og det er ret sigende for, hvordan mange danskere tænker, tror jeg."