9. juli 2020
Det kan være udfordrende, hvis hele familien pludselig er fanget under samme tag mange dage i træk samtidig med, at der både skal arbejdes og laves lektier.
Det kan være udfordrende, hvis hele familien pludselig er fanget under samme tag mange dage i træk samtidig med, at der både skal arbejdes og laves lektier.
Foto: Monkey Business Images/Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona-krise: Få struktur på din hjemmearbejdsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona-krise: Få struktur på din hjemmearbejdsdag
Lev sundt - 17. marts 2020 kl. 16:22
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er en god idé, at du får struktur på din hjemmearbejdsdag, så arbejde og fritid ikke flyder ind over hinanden. Det kan hurtig give en tilstand af stress, hvis du føler, du hele tiden skal være på og arbejde, nu hvor du som tusindvis af andre danskere på grund af corona-krisen er tvunget til at arbejde hjemmefra.

Det er specielt udfordrende, hvis det ikke bare er dig, som sidder hjemme, men hvis både ægtefælle og børn også skal have arbejde og skolegang til at fungere under samme tag.

Det bedste vil være, hvis du og din familie laver en struktur i hverdagen, som så vidt muligt ligner en normal arbejds-hverdag.

Det kan være fint nok en dags tid eller to, at tingene flyder sammen og du sidder med computeren i skødet i sofaen, men med udsigt til mindst to ugers hjemmearbejde, er det væsentlig at få struktur på hverdagen.

Gode råd til at arbejde hjemme

- Aftal både med din arbejdsgiver og din familie, hvornår arbejdsdagen starter og slutter.

- Overhold dine møde- og gåhjem-tider.

- Aftal indbyrdes i familien, hvornår I holder pause.

- Forsøg at finde et roligt sted at arbejde.

- Sørg for en ordentlig arbejdsstilling, når du er på arbejde.

- Er børnene hjemme, så lad dem komme ud indimellem og få lidt frisk luft.

- Start og slut arbejdsdagen med en gåtur. På den måde får du frisk luft og skaber samtidig et "ritual", som markerer, at nu skal du på arbejde på hjemmekontoret, og nu slutter arbejdsdagen.

- Lad være med at foretage dig alt mulig andet i din arbejdstid end at passe dit arbejde.

- Slå notifikationer fra fra sociale medier, således at du ikke bliver forstyrret.

- Betragt disse dage med arbejde hjemme som en gave. Du har mulighed for at stresse ned og være sammen med din familie på en anden måde end i hverdagen.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?