19. marts 2019
Forår og allergi hører desværre sammen for mange.
Smukke er de; raklerne på både hasselbuskene og elletræerne, men for pollen-allergikerne betyder det, at de går en svær tid i møde.
Forår og allergi hører desværre sammen for mange. Smukke er de; raklerne på både hasselbuskene og elletræerne, men for pollen-allergikerne betyder det, at de går en svær tid i møde.
Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Atju: Nu starter pollen-sæsonen - ny pollen-app lanceret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Atju: Nu starter pollen-sæsonen - ny pollen-app lanceret
Lev sundt - 14. februar 2019 kl. 13:40
Af Marianne Due
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En helt ny app med pollental og rådgivning til høfeber- og astmaramte allergikere er netop lanceret til pollensæsonen start.

Pollensæsonen starter i år til normal tid midt i februar, hvor forårstræerne el og hassel blomstrer. Selvom mildt vintervejr i december og starten af januar varslede, at pollensæsonen kunne sætte ind tidligere end normalt, fik overgangen til vinterlige grader for en kort periode bremset træernes udvikling. Elletræer og hasselbuske har derfor ventet på lunere temperaturer og tørt vejr til at sprede deres pollen.

– Pollenfælden har været aktiv siden starten af januar, men det er først nu, hvor lunere luft får træerne til at sprede flere pollen, at tallene er stabile nok til at skyde pollensæsonen i gang, siger Karen Rasmussen, biolog hos Astma-Allergi Danmark.

Hvor slem sæsonen bliver for allergikerne kommer helt an på, hvordan vejret arter sig. Lune temperaturer og solskin giver normalt flest pollen, men her i foråret er der stadig lidt håb for dem, som snøfter, når træerne blomstrer. Hvis der kommer flere kulde- og nedbørsperioder kan det nemlig bremse pollenspredningen. Så mens de fleste danskere sandsynligvis glæder sig til solstråler og forårstegn, kan det være, der går et par allergikere rundt og krydser fingre for endnu en omgang frost og kulde.

arrow Læs også: Behandler: Allergi sidder mellem ørerne
Hold dig opdateret med en helt ny pollen-app

På trods af pollensæsonens begyndelse er der også lidt gode nyheder til landets mange pollenallergikere.

Astma-Allergi Danmark har udviklet en helt ny app, Dagens Pollental, som er en vigtig hjælper for mange pollenallergikere i pollensæsonen. Pollen-app’en har fået mange nye funktioner og et nyt og brugervenligt design skal gøre det lettere for pollenallergikere at følge med i pollensæsonen.

– App’en er udviklet på baggrund af ønsker fra Astma-Allergi Danmarks medlemmer og brugere af den tidligere pollen-app. Med app’en er man altid opdateret med det seneste pollental og dagens forventede pollenniveau, og man kan få hjælp af de mange nye funktioner til at navigere bedst igennem pollensæsonen dag for dag, forklarer Karen Rasmussen.

Brugere af den nye app har mulighed for at få beskeder på skærmen, når Astma-Allergi Danmarks pollenteam udsender vigtige meddelelser om pollen. Man kan selv vælge hvilke relevante typer pollen eller svampesporer, som man ønsker daglige data for, og man kan vælge at få push-beskeder, hver gang appen opdateres med nye målinger. Samtidig tilbyder den nye app GPS-styret polleninformation, så man automatisk får varslinger og målinger fra den nærmeste målestation.

Pollengrafer og en dagbog

Derudover indeholder app’en detaljerede pollengrafer, en dagbogsfunktion og et leksikon med beskrivelser om planter, pollen og vejr, så det er nemt at blive sin egen pollenekspert. Endelig kan man via app’en ringe direkte til Astma-Allergi Danmarks Rådgivning, som sidder klar til at besvare spørgsmål om høfeber og allergi.

Man kan hente app’en i App Store eller på Google Play – og den er gratis.