25. oktober 2020
Mange ældre har en forventning om, at de kan fortsætte med at motionere til de er højt oppe i alderen.
Mange ældre har en forventning om, at de kan fortsætte med at motionere til de er højt oppe i alderen.
Foto: Daisy Daisy/Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ældre vil motionere efter de 80

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ældre vil motionere efter de 80
Lev sundt - 23. september 2020 kl. 13:09
Af Søren Arildsen

Bare fordi jeg er rundet 80 år, er det ikke meningen, at jeg skal holde op med at motionere. Sådan tænker tre ud af fire ældre over 65 år. Faktisk har de en forventning om, at de kan forsætte med at holde sig aktive hele livet igennem. Det viser en undersøgelse fra Kantar Sifo/Gallup og firmaet Garmin har gennemført.

Undersøgelsen viser, at motion er blevet en integreret del af hverdagen hos mange seniorer i alderen 65-79 år. Hele 61 % træner mindst én gang om ugen, og 13 % træner fem gange om ugen eller mere. På den måde ligger de ældres motionsvaner på niveau med de unges. For de 18-29- årige er tallene henholdsvis 68 % og 13 %.

”Det er særlig interessant, at halvdelen af danskerne har en ambition om at fortsætte de gode vaner i takt med, at de bliver ældre, og at ambitionen decideret stiger med alderen. Det er en tendens, som vi ser i alle de nordiske lande,” siger Marcus Bjärneroth, der er pressechef hos Garmin Nordic.

Mens 57 % af danskerne tror, at de vil træne regelmæssigt, når de er over 80 år, har næsten tre ud af fire (73%) danskere mellem 65-79 år en ambition om at fortsætte de gode motionsvaner, når de når 80 år. Blandt de unge mellem 18-29 år vurderer 46 %, at de vil træne, når de er over 80.

”Selvom brugen af devices stadig er mest udbredt i den yngre del af befolkningen, kan vi se, at en del ældre begynder at bruge ure og trackere til at blive klogere på deres motionsvaner ved fx at måle, hvor langt de har gået eller cyklet. Generelt peger undersøgelsen på, at motion og bevægelse er et fokusområde for aldersgruppen over 65 år,” siger Marcus Bjärneroth.

65-79-årige foretrækker en gåtur eller powerwalk (44%), men undersøgelsen viser også, at styrketræning i fitnesscentret (28%) og cykling (28%) er populært blandt de ældre.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?