22. februar 2020
En 59-årige mand ville ikke stoppe og stak af. Heldigvis slap han ikke væk. Arkivfoto: Kim Rasmussen
En 59-årige mand ville ikke stoppe og stak af. Heldigvis slap han ikke væk. Arkivfoto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vanvidsbilist i vild flugt fra politiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vanvidsbilist i vild flugt fra politiet
Lejre - 07. februar 2020 kl. 10:45
Af Daniel Sennek
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag aften klokken 21.32 tændte en politipatrulje for det blå blink, da de ville standse en personbil, som kørte ad Lejrevej, for at lave en rutinemæssig kontrol.

Men føreren af bilen satte i stedet farten op i nordgående retning mod Gl. Lejre og herefter videre ad Lindenborgvej mod Roskilde. Bilen kørte med en hastighed »væsentligt over det tilladte«, skriver Midt- og Vestsjællands Politi, og kørte blandt andet venstre om et helleanlæg.

Politiet fortsatte efter bilen, som var drejet af nogle gange for at ryste politiet af sig. Det lykkedes senere politipatruljen at få bilen standset på Orehøjvej, hvor føreren blev anholdt klokken 21.42 uden dramatik. Heldigvis skete der ingen uheld under den farlige kørsel.

Føreren af bilen viste sig at være en 59-årig mand uden fast bopæl. Han havde ikke anvendt sele under kørslen. Den 59-årige var efterlyst af politiet. Bilen var ikke indregistreret og ikke forsikret. Den nummerplade, som sad på bilen, var efterlyst, idet den var blevet stjålet fra en bil, som holdt parkeret i Ishøj i november 2019.

Den 59-årige mand blev desuden fundet i besiddelse af 0,31 gram amfetamin og en peberspray.

Han blev sigtet for at være i besiddelse af de ulovlige genstande, og er foreløbigt sigtet for »ikke at efterkomme politiets anvisninger om at standse, for kørsel med for høj hastighed, venstre om et helleanlæg, uden sele og i en bil som ikke var indregistreret og forsikret«. Manden blev desuden sigtet for tyveri af nummerplader.

Den 59-årige blev taget med til politistationen til afhøring og sagsbehandling. Han er nu løsladt, men kan naturligt nok forvente at høre mere fra politiet i den meget omfattende sag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk