19. juni 2021
Galleriejer Dorte Philipsen (tv.) kan glæde sig over endnu en vellykket udstilling i »Friends«-rækken. Her ses hun sammen med Annelise Bastholm. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Galleriejer Dorte Philipsen (tv.) kan glæde sig over endnu en vellykket udstilling i »Friends«-rækken. Her ses hun sammen med Annelise Bastholm. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vækst, liv og forfald: Udstilling taler lige ind i tiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Vækst, liv og forfald: Udstilling taler lige ind i tiden
Lejre - 17. maj 2021 kl. 19:27
Af Agnete Vistar

Vækst, liv og forfald, flora og fauna, mystik og myte - temaet på Galleri Gl. Lejres nye udstilling, kaldet »Gevækst«, er ikke til at tage fejl af. Og der er masser at se på og opleve med hele syv kvindelige kunstneres værker.

Alle syv tager fat på begrebet vækst. Udstillingen fortsætter galleriejer Dorte Philipsens koncept »Friends«, som fører kunstnere sammen i et kunstnerisk laboratorium. Og resultatet er frugtbar kunst, hvor der nytænkes og eksperimenteres.

Det var åbenbart under ferniseringen fornylig, at Friends bliver ved at skabe nye veje.

- Konceptet Friends startede, da de gamle kunstnere syntes, jeg gik for lidt på værtshus, og de unge syntes, jeg deltog for lidt i ferniseringsræset i København, hvor man gik fra den ene udstilling til den anden, fortæller Dorte Philipsen.

Hun fandt i stedet sin egen formel:

- Hvis jeg nu inviterede nogle af galleriets kunstnere, og de så kunne tage andre kunstnere med, som de kender, så kunne man få dem ind i hinandens cirkler og skabe synergi til gensidig inspiration og udvikling. Og det er det, vi gamle giver til de unge! forklarer Dorte Philipsen.

Friends er blevet en stor succes gennem årene. Og på den aktuelle udstilling, den syvende i Friends-rækken, er der på den måde igen kommet værker med af helt nye kunstnere i galleriets lokaler. Henriette Hellstern er én af dem. En dygtig maler, siger Dorte Philipsen om hende.

Henriette Hellstern har sit helt eget udtryk, inspireret af tysk abstrakt ekspressionisme. Hendes billeder på denne her udstilling er dog alle figurative, i stærke farver, og flere badet i et eget, nordisk lys. Meget organiske.

Selv om der er ro på billederne, opdager man på ét af dem også en af verdens giftigste svampe - grøn fluesvamp - lægge sig kælent op ad en lotus, den smukke meditative vandrose.

- Der er mange fortolkninger, man kan lægge ind i billederne. Vil man væk fra noget, eller står man på spring for at komme ud i naturen? Jeg kan godt lide at drille øjet, siger Henriette.

- Vi vil så gerne romantisere noget og gøre det smukt. Men ser man væk, gror tingene ukontrollabelt, siger hun.

Et andet billede viser kødædende kandebægre i violette kulører. Henriette indbyder til, at man går på opdagelse i billederne:

SN-Brød: - Jeg synes, det er interessant, at noget af det grønne spiser kød. Det bytter rundt på begreberne, siger hun.

Mia Nelle Drøschler er en anden af de nye Friends-kunstnere på galleriet. Et af hendes billeder har en slange som motiv, set skråt nedefra i frøperspektiv. Dyr optræder ofte i hendes billeder. I et andet billede optræder ræve og ulve.

- Dyrene er meget arketypiske, de er symboler fra underbevidstheden. Jeg ser mine billeder som en undersøgelse af det åndelige - de bygger bro til en indre verden, forklarer Mia Drøschler.

Billedet med slangen er tidligere vist på en kurateret udstilling i London og var en del af »14 stationer« - smertens vej, kendt som den rute, Jesus gik på vejen til sin korsfæstelse fra Pilatus til Golgata.

- Vi var en række samtidskunstnere, der deltog, og slangen er min egen version - en fri fortolkning, for slangen er ikke til stede historisk på nogen af de 14 stationer. Jeg synes, slangen er et meget stærkt symbol, og det billede kom til mig, da Jesus får taget alt tøjet. Jeg bruger slangen i forbindelse med den angst, der ligger i, at andre tager noget fra én, siger Mia Drøschler.

Udstillingen »Gevækst - Friends VII« kan ses fredag, lørdag og søndag frem til den 13. juni.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk