31. juli 2021
Lindegaarden midt i Herslev landsby bliver fremover rammen om en idyllisk Bed & Breakfast - og en stor lade med genbrugsbutik. Her får Lisbeth Hauptmann en forfriskning sammen med de tre gutter fra Mortem Boligryd. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Lindegaarden midt i Herslev landsby bliver fremover rammen om en idyllisk Bed & Breakfast - og en stor lade med genbrugsbutik. Her får Lisbeth Hauptmann en forfriskning sammen med de tre gutter fra Mortem Boligryd. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ud til idyllen: Bed and Breakfast, saloner og genbrug

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ud til idyllen: Bed and Breakfast, saloner og genbrug
Lejre - 12. juni 2021 kl. 11:08
Af Agnete Vistar

Herslev er en levende by, og nu får landsbyen endnu mere liv og glød med to initiativer, der skaber ny aktivitet i byen.

Det sker med Lindegaarden som idyllisk og meget smuk ramme om en ny Bed & Breakfast, som Lisbeth Hauptmann står bag, og en genbrugsbutik, som firmaet Mortem Boligryd har i en stor lade bag Lindegaarden.

Én af de tre gutter, der står bag Mortem Boligryd, er Lisbeth Hauptmanns yngste søn, William Van Dam. Og fra laden vil der være genbrugssalg, som Lisbeth Hauptmann også skal stå for.

Den nye Bed & Breakfast rummer tre charmerende soveværelser - Himmelrummet med blåt indslag, Solværelset og Studerekammeret, samt fælles badeværelse.

Men bindingsværksgården er til meget mere end blot overnatning. Her findes også løbende kunstudstilling i en salon, hvor de gamle tapeter er bevaret - et rum, som kan bruges til blandt andet yogahold og meget andet. En opholdsstue med et stort spisebord er til gæsterne. En skøn terrasse uden for indbyder til at indsnuse den friske luft fra det naturskønne område, som omgiver Herslev.

Og endelig er der en pragtfuld have med en ældgammel robinie og frugttræer lige ved terrassen. Haven findes rundt om næsten hele gården.

Lindegaardens Bed & Brakfast, salonerne og genbrugsbutikken er netop åbnet.

- Der har boet at ægtepar her i 47 år, og alt var pænt og velholdt, da jeg flyttede ind. Men vi har naturligvis malet og rigget til, og vi har knoklet de sidste tre uger, fortæller Lisbeth Hauptmann, der selv bor i den modsatte ende af den længe, hvor de tre B&B værelser findes.

- Stedet er unikt velegnet til Bed and Breakfast, og til at holde samtalesalon og kunstudstillinger. Jeg kan sagtens se bryllupspar her i de romantiske omgivelser, med den skønne have som baggrund. Man vil også kunne leje salonen til forskellige formål, tilføjer Lisbeth Hauptmann.

Gården er købt af Jakob Stausholm, og hensigten er at udstykke Lindegaarden og det dyrkede område bag gården til op mod 50 boliger. Det er dog fortsat uvist, hvad der kommer til at ske - og om det kommer til at ske.

- Jeg har ledt et år efter et sted som dette. Jeg har en veninde herude, som sagde, at der mangler en B&B i Herslev, og at der nu var en bolig til leje. Så snart jeg kom herud - ja det er jo et unikt sted, og jeg slog til med det samme. Jeg ved godt, at det er en chance, jeg tager, da fremtiden for stedet er uvis. Men nu er jeg her! smiler en lykkelig Lisbeth Hauptmann.

Hun har tidligere arbejdet på specialområdet; blandt andet som afdelingsleder og underviser. Desuden har hun lavet meget teater.

- Planen om at få et sted som dette, og benytte det til aktiviteter, har ulmet hos mig i mange år. Jeg var ikke tilfreds med mit arbejdsliv og brændte ikke længere for det pædagogiske. Og man lever jo kun én gang. Jeg tænkte: Nu bliver du snart 60 - hvor længe skal jeg udskyde det, jeg drømmer om? Det skal være nu! fortæller Lisbeth Hauptmann.

- Og det skete i takt med, at Williams boligrydningsfirma gik så godt. Nu står vi klar, og det var ikke sket uden et stort netværk, tilføjer hun.

I øvrigt kan man se kunstudstillingen i salonen hele juni med værker af Mette Rasmussen og Malan Egholm Syhler.

Og så er der Mortem Boligryd, der står bag de mange effekter, som Lisbeth Hauptmann nu skal sælge fra genbrugsbutikken. Hvad gemmer sig i skabene, eller inderst i skuffen i det gamle møbel? Skrammel - eller et sjældent gammelt herreur? Er den pæne lampe værdiløs - eller en masse penge værd?

Tremands-firmaet Mortem Boligryd er ungt, i mere end én forstand. Firmaet rydder dødsboer; det har ikke eksisteret længe, men har allerede masser af succes. Og André Nielsen, Marcus Yndal og William Van Dam er ganske unge - André er den ældste med 21 år, mens Marcus og William er 20.

De ved godt, at det meste af det, de rydder fra dødsboer, er skrald eller værdiløst. Nogle ting kan dog have værdi. Og ofte får de øje på noget, som det ville være synd at smide på lossepladsen.

Det er der nu råd for. William Van Dams mor er nemlig Lisbeth Hauptmann, som har lejet sig ind på Lindegaarden i Herslev med Bed & Breakfast og salon med tilhørende have. Og bag gården ligger en stor lade, hvor Mortem Boligryd fremover får opmagasineret alle de ting, de ikke smider på lossepladsen.

Hensigten er, at Lisbeth Hauptmann skal sælge sagerne videre, og at hun således bestyrer den genbrugsbutik, som nu er opstået. Genbrugsbutikken er åbnet samtidigt med Lisbeths B&B.

- Vi har manglet lagerplads, og de ting, der står her nu, er samlet sammen hen over en måned. Det går i den rigtige retning for vores firma, og vi samler ting sammen, så det kan sælges videre, fortæller William Van Dam.

Marcus fortæller, at de tre er nødt til at fravælge meget, når de tømmer et dødsbo. Og William istemmer:

- Det er et stort arbejde. Og det er et lige så stort job at sælge tingene, og det har vi ikke haft overskud til. Vi har dog solgt nogle ting via Lauritz.com, siger han.

André og Marcus fortæller, at det er hårdt fysisk arbejde at tømme dødsboer. De vil nok ikke fortsætte de næste 20-30 år med det - men som tingene står i dag, er de fulde af virkelyst; de har travlt og glæder sig over, at alt tegner til, at Mortem Boligryd er på vej til en rigtig succeshistorie.

De planlægger at få lavet et fotostudie i laden, så de kan lægge fotos op på nettet. Desuden vil de arrangere stuehjørner fremover i laden, så kunderne kan komme og sætte sig og studere, hvad der er at hente her.

Lige nu har de en sort kassevogn; planen er at få en større vogn med lift bagpå. De tømmer efterhånenden dødsboer over det meste af Sjælland og København, og det er rart ikke at skulle køre mange gange, når afstanden stiger.

Og så bliver de løbende bedre til at prissætte effekterne rigtigt, så de ikke taber på salget.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk