13. april 2021
Dette er en af de otte crossmaskiner, som er blevet stjålet fra ungdomsskolen i Lejre. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Dette er en af de otte crossmaskiner, som er blevet stjålet fra ungdomsskolen i Lejre. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tyve kørte afsted med crossmaskiner for 250.000 kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyve kørte afsted med crossmaskiner for 250.000 kroner
Opdateret 07. april 2021 kl. 11:00
Lejre - 07. april 2021 kl. 10:53
Af Britt Nielsen

Da en politipatrulje natten til tirsdag ved tre-tiden tilfældigt opdagede en crossmaskine køre ad Lindenborgvej mod øst, vidste betjentene ikke, at det måske er et spor i en større sag.

På crosseren var der to personer, som kørte ud på marken for at flygte fra politiet. Crosseren blev senere fundet efterladt ved en adresse på Ringstedvej, men de to mørkklædte personer er forsvundet.

Crosseren kunne godt være en af de otte maskiner, som kort forinden blev stjålet fra ungdomsklubben på Bogøvej i Kirke Såby. Her gik alarmen klokken 2.56, og et vidne har set et køretøj forlade stedet i høj fart.

Der er også set en bil i nærheden af ungdomsskolen to gange i løbet af natten. Både ved tre-tiden og ved fire-tiden.

Leder af ungdomsskolen, Per Rønde gør sig mange tanker om, hvem der dog har stjålet de mange maskiner.

- Der er en crosser tilbage og så nogle ATV'ere, som de formentlig ikke har haft tid til at tage. De har været forberedt, da de har haft benzin med og en vinkelsliber, siger Per Rønde og forklarer, at der var lavet ekstra sikring af crosserne, så det har ikke været nemt at snuppe dem.

Per Rønde har sammen med politiet og medarbejdere været forbi ungdomsskolens lokaler i Kirke Såby og blandt andet set, hvordan der er kørespor væk fra bygningen.

Tyvene har trukket crosserne igennem en tunnel, hvorefter de har fyldt benzin på.

- Vi har fundet fire tomme dunke, hvor der har været fem liter benzin i hver, oplyser Per Rønde.

Svære at sælge

Udover at politiet er på sagen, vil ungdomsklubben efterlyse crosserne i miljøet omkring cross-kørsel.

- Det er et meget nørdet miljø. Selv om maskinerne kommer ens fra fabrikken, så er de sjældent ens. Cross-folk kender dem fra hinanden på klistermærker og lignende. Derfor er de svære at sælge. Hvis man skal tjene penge på dem, så skal man skille dem ad og sælge dem som reservedele, fortæller Per Rønde.

De otte crossmaskiner har en værdi af 250.000 kroner. Fordi ungdomsklubben er i kommunalt regi, er klubben selvforsikret.

Det betyder, at det nu er det kommunale budget, som skal finde penge til nye crossere, hvis de stjålne ikke dukker op igen.

Appel til Greve

Crossmaskiner larmer, så det er svært ikke at opdage, hvis de kommer kørende. Måske er crosserne fra Kirke Såby nu i Greve. I hvert fald konstaterer Midt- og Vestsjællands Politi, at de tirsdag klokken 13.17 fik en anmeldelse om, at omkring fem crossmaskiner kørte rundt i området ved Gersagerparken i Greve og skabte utryghed på stisystemerne.

Crossmaskinerne blev efterlyst til patruljerne i Greve, men politiet fandt ikke frem til dem.

Politiet har stor fokus på crossmaskiner, som også tidligere år har skabt utryghed i Greve området. Sagen om tyveri af crossmaskiner i Kirke Såby sættes i forbindelse med de crossmaskiner, som dagen efter blev set i Greve. Politiet beder derfor borgerne om hjælp til at finde frem til crossmaskinerne. Både for at kunne levere maskinerne tilbage til ungdomsklubben, men også for at standse den farlige kørsel.

- Vi har en appel til borgerne i Greve om at ringe til os med det samme, hvis de ser crossmaskiner, som kører rundt på gader og stræder. Det er også meget interessant for politiet, hvis der holder crossmaskiner parkeret i skure, garager eller kælderrum, siger Benjamin Touré, der er fungerende politikommissær i Forebyggelse Sektor Øst hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Vidner som har set noget i forbindelse med indbruddet i på Bogøvej i Kirke-Såby natten til tirsdag eller borgere, som har set crossmaskiner i Greve eller andre steder i politikredsen kan kontakte politiet på telefon 114.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk