24. oktober 2020
Det blev til sejr i både 100, 200 og 400 meter Racerunning for Thea Berggren Jørgensen. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Det blev til sejr i både 100, 200 og 400 meter Racerunning for Thea Berggren Jørgensen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre gange DM for Thea

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre gange DM for Thea
Lejre - 23. september 2020 kl. 09:56
Af Agnete Vistar

Lørdags blev der på Frederiksberg Stadion afholdt forbundsmesterskaber, også kaldet DM, indenfor para-atletikken. Thea Berggren Jørgensen valgte at deltage i samtlige mulige discipliner på 100 meter, 200 meter og 400 meter indenfor Racerunning.

På distancen 100 meter lykkedes det Thea Berggren at skære yderligere af sin personlige rekord, og med en nuværende tid på 19.35 sekunder nærmer hun sig verdensrekorden, som blev sat af Hannah Dines fra Skotland ved VM i Berlin 2018.

Thea Berggren blev ved stævnet Danmarksmester på distancen 100 meter og 200 meter og vandt også distancen 400 meter - dog udløser dette ikke en guldmedalje, da der ikke var andre piger i Theas kategori, der stillede op i denne distance.

Den nu 20-årige sportsudøver er født og opvokset i Kirke Hyllinge. Thea Berggren er fysisk udfordret, fordi hun blev født med en sygdom, der nåede at bremse processer i hjernen, inden sygdommen blev opdaget. Men hun er normalt begavet og har gjort store fremskridt først som STU-elev på Specialskolen Bramsnæsvig og nu som elev i deres voksentilbud.

Thea Berggren har i august 2020 valgt at blive en del af det, der indenfor racerunning kaldes verdens-eliten. Det er de få atleter, der både har evnerne, energien og lysten til at træne op imod, at Racerunning forventes at blive en olympisk disciplin i Paris 2024 - og det er også dem, der repræsenterer Danmark ved udenlandske stævner som EM og VM.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk