28. juli 2021
Denne bil var så beskadiget, at den ikke kunne køre videre - den stammer fra uheldet lørdag eftermiddag. Foto: presse-foto.dk
gallery icon

Se billedserie

Denne bil var så beskadiget, at den ikke kunne køre videre - den stammer fra uheldet lørdag eftermiddag. Foto: presse-foto.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre biler stødte sammen - her er årsagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre biler stødte sammen - her er årsagen
Opdateret 21. juni 2021 kl. 14:25
Lejre - 21. juni 2021 kl. 11:28
Af Agnete Vistar

Såvel lørdag som søndag eftermiddag opstod der uheld i lyskrydset Hovedvejen - Alfarvejen.

Ingen kom til skade ved sammenstødet søndag, men det medførte mindre materielle skader på de tre biler, der var impliceret. De to af bilerne var standset for rødt lys i lyskrydset, da en 30-årig mand fra Nykøbing Sj. for sent opdagede dette. Han hamrede derfor op i bagenden af bilen foran, således at den påkørte bil blev skubbet frem i den tredje bil, hvis bagende også blev ramt.

Et bugseringskøretøj måtte tilkaldes til at fjerne det ene køretøj, som var mest beskadiget, mens de to øvrige selv kunne køre fra stedet. Politiet registrerede uheldet og omstændighederne ved sammenstødet.

Dagen forinden, lørdag den 19. juni, blev brandvæsenet kaldt til et uheld i det samme Netto-kryds i Osted (dvs. (Alfarvejen/Hovedvejen).

Her var en bil forulykket i en soloulykke. Heldigvis var det ikke så galt, og brandfolkene fra station Hvalsø ydede blot førstehjælp til den 81-årige mandlige chauffør fra Lyngby, indtil ambulancen kom frem.

Den 81-årige havde under kørsel i nordlig retning ramt en lygtepæl i krydset ved Alfarvejen. Han blev reddet ud af bilen og bragt til skadestuen i Holbæk, hvor han blev indlagt til observation for et muligt ildebefindende, som kunne være årsagen til uheldet. Ingen øvrige trafikanter var impliceret.

Brandfolkene fjernede såvel lygtepæl som andre vragrester fra vejen, for til sidst at bugsere bilen ind i buslomme, så Hovedvejen kunne genåbnes.

OBS Denne artikel er efterredigeret, da vi i første omgang ikke var klar over, at der skete to uheld i amme trafikkryds i weekenden.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk