20. september 2021
Ingrid Höcky har vundet et væld af priser for sine Welsh Corgi Pembroke hunde. Men det er sekundært, fortæller den prisvindende opdrætter. Foto: Ea Lykke Schausen
gallery icon

Se billedserie

Ingrid Höcky har vundet et væld af priser for sine Welsh Corgi Pembroke hunde. Men det er sekundært, fortæller den prisvindende opdrætter. Foto: Ea Lykke Schausen
Foto: Ea Lykke Schausen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor billedserie: Her lever Ingrid et herligt hundeliv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Stor billedserie: Her lever Ingrid et herligt hundeliv

På Lejregård opdrætter Ingrid Höcky prisvindende Welsh Corgi Pembroke hunde.

Lejre - 25. juli 2021 kl. 07:39
Af Ea Lykke Schausen

Jorden under fødderne ryster svagt som en advarsel om, at noget - eller nogen - er hastigt på vej. Lyden af mere end 20 små poter, der løber hen over den tørre jord når ørerne, før øjnene opfanger, hvad der er på vej rundt om hjørnet. Med lynets hast kommer syv små firbenede spurtende, klar til at overfalde hvem end, der skulle komme mellem dem og deres mål. Ender man først på ryggen, bruger de feje kneb som det dødbringende slik i ansigtet eller de frygtede hundeøjne, for at vinde kampen.

Det lyder næsten som en scene fra en krigsfilm, men det er den barske virkelighed hos Ingrid Höcky, der de sidste 18 år har avlet den walisiske hyrdehund, Welsh Corgi Pembroke.

Denne lune eftermiddag er hun på tur med nogle af hundene, og det går langt fra stille for sig.

- Når du sidder der på knæ, så tror de jo, I skal lege, siger Ingrid og griner, mens hun tilbyder en hjælpende hånd, så undertegnede kan komme op på benene igen.

Prisvindende avler

Der er masser af liv og ting at se til på Lejregård, der ligger lidt udenfor Lyndby. Lige nu har Ingrid Höcky to kuld hvalpe, foruden sine voksne hunde og alt lige fra kaniner til heste og grise.

- Når folk spørger mig, hvor mange hunde jeg egentlig har, så plejer jeg at sige; »flere end de fleste«, fortæller opdrætteren og smiler:

- Men hver og en er en del af min familie. Og jeg elsker dem over alt på jorden.

Og selvom det er et fuldtidsjob i sig selv at tage vare på alle dyrene, foruden at køre en naturbørnehave i hverdagene, så finder Ingrid Höcky også tiden til at rejse verden rundt på udstillinger med sine Corgier. Noget, hun og hendes hunde er ualmindeligt gode til. Ingrid Höcky er kåret som årets opdrætter både i 2020 og 2019, og har vundet Bedste Welsh Corgi Pembroke i Danmark i fire år i træk foruden en række internationale priser.

- Jeg bliver enormt stolt, når enten en af mine egne hunde eller en hund fra mit opdræt vinder en pris. Det er da en anerkendelse af mit arbejde. Men det er ikke noget, jeg bryder mig om at snakke for højt om, for priserne er sekundære. Det vigtige er, at hundene er glade, siger hun.

Snød sig til hvalp

Ingrid Höcky havde i mange år store hunde, og selvom racen altid har haft en plads i hendes hjerte, var det først for 18 år siden, Ingrid Höcky fik sin første Corgi.

- Jeg kan huske, jeg havde fortalt min datter, der var lille dengang, at hun måtte være med til at vælge hunden. Men da jeg viste hende et billede af en Corgi, sagde hun; »ad, den har jo ikke nogen ben!«. Så snød jeg altså og viste hende et billede af en hvalp, for så var hun jo solgt, mindes Ingrid Höcky, der straks efter at have fået sin første Corgi, Stella, hjem, indså, at det var den helt rigtige race for hende.

En lille hyrdehund

Med dens bløde pels, de runde øjne og det lille smil, er det svært ikke at forelske sig i den nuttede hund. Men en Corgi er meget mere end en stor bagende og en stump hale. Og selvom den er det helt rigtige for Ingrid Höcky, er det ikke lig med, den er det rigtige for hvem som helst.

- En Corgi er oprindeligt en hyrdehund. Det er en skøn familiehund, men det er bestemt ikke en sofakartoffel, som den ofte fremstilles som. Det er en arbejdshund, og sådan bør den behandles, lyder det fra opdrætteren, der fortsætter:

- I virkeligheden har ingen hunde godt af at gå hen og blive moderne, for så får de oftest et ry, der er meget langt fra, hvad racen reelt er. Alle hunde er dejlige, men ønsker man at købe en hund, så er mit budskab: Undersøg racerne og gå ikke efter udseende! Priser er sjove, men de er ikke alt.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk