28. januar 2020
Ole Blickfeldt (DF): - Det er at gå i meget små sko, hvis et brudepar ikke kan få en lille gave til 100 kroner. Arkivfoto: Agnete Vistar
Ole Blickfeldt (DF): - Det er at gå i meget små sko, hvis et brudepar ikke kan få en lille gave til 100 kroner. Arkivfoto: Agnete Vistar
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slut med at foretage borgerlige vielser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slut med at foretage borgerlige vielser
Lejre - 05. december 2019 kl. 12:15
Af Agnete Vistar
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ole Blickfeldt (Dansk Folkeparti) vil ikke længere forrette borgerlige vielser. Det er slut - han er oprørt over, at et flertal i økonomiudvalget i Lejre Kommune har besluttet at spare gaver til vielser væk. Det skriver DAGBLADET Roskilde torsdag.

Gaverne har hidtil beløbet sig til 100 kroner; dvs. at kommunen sparer cirka 10.000 kroner årligt på gaver til de godt 100 borgerlige vielser, der forrettes i Lejre.

- Jeg har foretaget et meget stort antal vielser i de sidste seks år. Det har jeg nu meddelt, at jeg ikke længere gør. Jeg vil simpelthen ikke være en kommunal fedterøv, der ikke kan give bare en lille erkendtlighed til vores brudepar. Jeg syntes, at det er at gå i meget små sko, hvis et brudepar ikke kan få en lille gave til 100 kroner, siger Ole Blickfeldt.

- Samtidigt sidder politikerne efter alle møder i fagudvalg og kommunalbestyrelsen og kan få gratis vin og dyre luksusmærker af økologisk øl og vand, og bliver bespist. Hvad er det for noget, siger Ole Blickfeldt.

Han nævner, at der altid står en pose med vielsespapirer, et kort og en gave, når der er borgerlig vielse i Roskilde. På Ærø, der er berømt for sine mange vielser, er der ingen gave til de mange udenlandske par, der kommer, udover en kuglepen med en mailadresse. Men altid en gave til de lokale. Nemlig en bog om Ærø - endda så specificeret, at par fra henholdsvis Marstal og Ærøskøbing får en bog specifikt med fokus på deres hjembyer.

- På sidste møde i økonomiudvalget foreslog vi, at politikerne overgår til ikke at drikke alkohol efter møder i fagudvalg og kommunalbestyrelsen, og i stedet nøjes med en danskvand. Men der var ingen...som i INGEN - opbakning til det forslag, siger Ole Blickfeldt.

- Mad efter kommunalbestyrelsens møder kan være i orden. Men drop dog middagene efter fagudvalgsmøder. Vi sidder der i 90 minutter - hvorfor skal vi have mad bagefter? Jeg er kisteglad for at sidde i kommunalbestyrelsen, men som oftest går jeg fra den efterfølgende middag. Jeg vil hellere bruge tiden på min familie, understreger Ole Blickfeldt.

- DF har tidligere været imod borgmesterens tiltag om alkoholfrie tallerkentræf. Men set i lyset af signalværdien om, at man sagtens kan drive politik og spise en god middag - uden at skulle drikke alkohol - er det nok ikke så dumt, siger Ole Blickfeldt og fortsætter:

- Men det virker ærligt talt forkert, at vore borgere ikke kan få et glas vin eller øl ved politikermiddagene, når politikere og embedsfolk altid tilbydes alkohol efter selv det korteste udvalgsmøde, fastslår Ole Blickfeldt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk