24. oktober 2020
Anders Moe (tv.), formand for foreningen Vores Skatepark, er en glad mand efter finansieringen er faldet på plads. Arkivfoto: Agnete Vistar
Anders Moe (tv.), formand for foreningen Vores Skatepark, er en glad mand efter finansieringen er faldet på plads. Arkivfoto: Agnete Vistar
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skateparken er i mål: Nu kan arbejdet begynde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skateparken er i mål: Nu kan arbejdet begynde
Lejre - 18. september 2020 kl. 08:41
Af Daniel Sennek

»Vores Skatepark« i Lejre er nu i mål med finansieringen. Det står klart efter Nordea-fondens Her bor vi-pulje støtter med 170.000 kroner. Det var den sidste del af finansieringen, så der nu kan arbejdes konkret med design, inden der forhåbentlig startes på byggeriet i det tidlige forår.

- De her penge fra Nordea-fonden har simpelthen afgørende betydning. Nu er vi finansieret 100 procent, så man kan sige, at nu ruller det hele. Det er vi selvfølgelig super glade for, lyder det fra Anders Moe, der er formand for foreningen Vores Skatepark.

I forvejen takker foreningen blandt andet Lejre Kommune, der har bevilget 200.000 kroner til projektet, der også støttes af blandt andre Bevæg Dig for Livet. Også Lokale og Anlægsfonden har bevilget 200.000 kroner til den nye skaterpark bag Lejre Hallen. Dermed manglede iniativtagerne til projektet »blot« at rejse 130.000 kroner for at nå projektets samlede budget på 640.000 kroner.

- Vi har så fået en støtte på 170.000 kroner, hvilket betyder, at vi nu kan begynde at se på en belyst bane. Det har nemlig været et ønske blandt både de kommende brugere, men også naboerne omkring. Det ser umiddelbart ud til, at økonomien også vil være til det, takket være de mange støtter, siger formanden.

- Vi håber på, at vi kan gå i jorden allerede i det tidlige forår - og hvem ved, måske, hvis det bliver en mild vinter, tidligere end det. Nu ruller vi i hvert fald derudaf og glæder os rigtig meget, fortæller Anders Moe.

Nu glæder både formand og forening sig til byggeprocessen og det endelige resultat, der kommer til at være bag Lejre Hallen.

- Det er jo en tid, hvor mange unge ikke får rørt sig nok, så vi vil gerne tilbyde dem noget ekstra. Et alternativ til de andre foreninger, som vi håber at få et glimrende samarbejde med hernede, lyder det fra formanden.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk