20. november 2019
Foto: Marinus Bastian Meiner
gallery icon

Se billedserie

Foto: Marinus Bastian Meiner
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sankthansaften med hygge for alle i Gevninge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sankthansaften med hygge for alle i Gevninge
Lejre - 24. juni 2019 kl. 13:52
Af Daniel Sennek
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gevninge bylaug holdt i samarbejde med Gevninge IF sit Skt. Hans bål for ca. 250 lokale borgere. En succes der hænger sammen med valg af et børnevenligt tidspunkt, og gode enkle aktiviteter.

Der var fællesspisning og tale fra medlem af kommunalbestyrelsen Marinus Bastian Menier, SF. Der var også efterlysning af uheldigt parkerede biler, inden fællessangen og afbrændingen af bålet. I år med en stor røgfane.

De sidste to år har bylauget fulgt en opfordring om at afholde Skt. Hans tidligere. Det har medført at børnefamilier nu også møder op, da de kan nå både bål og putning af skolebørn. Ud over det, har det givet anledning til at folk nyder deres medbragte mad eller snobrød bagt over bål. Det sker på plænen bag det hvide hus med tårn ved indgangen til Gevninge. Ejeren af "Slottet", som det kaldes i folkemunde, har venligt stillet området til rådighed denne særlige aften.

Marinus Bastian Meiner startede hans tale med en klog betragtning: "Det ville være oplagt at snakke politik, bloktilskud og kongelig undersøger, men jeg tænker at i - har hørt nok politik for denne sommer."

Talen indeholdt både filosofiske og private elementer. Som denne sætning, hvor begge dele indgår: "Min meget troende mormor stod ved siden af min langt fra troende farmor - og aftenen var betydningsfuld for dem begge. Her dyrker vi fællesskabet rundt om bålet."

Mest af alt var talen præget af grundig research i historien og bragte interessante fakta frem om afbrænding af hekse og troldmænd på bålet: "Man mener at 1000 hekse og enkelte trolde i Danmark led den skæbne. Man mener at i hvert fald halvdelen af staklerne døde i tiåret mellem 1616 og 1626. Det var i Christian den 4.s regeringstid. Han var meget overtroisk og udsendte en formaning som tydeliggjorde hvornår man havde med hekse og trolde at gøre."

Inden bålet kunne tændes måtte der efterlyses bilejere der blokerede for lokalbussen. Oldermanden fik et telefonopkald med nummerplader på de biler der skulle flyttes, og annoncerede det i den medbragte megafon.

Sådan er det i samfund, hvor selv buschaufføren ved hvem han skal kontakte for at bane vejen gennem landsbyen. Derefter kunne traditionen følges med fællessang. En gang var der forvirring om melodien. Nu er vi tilbage ved originalen.

Sidste års tørke gjorde det nervepirrende spændende at overvære bålafbrændingen. Gevninge var et af de steder i landet hvor det kunne lade sig gøre. I år skabte røgen en menneskevandring med tårer i øjnene, skabt af den røgfane hækafklip kan danne.

Oldermand Sten Bonke og Lisbeth Rønnow medlem af bestyrelsen for bylauget udtrykte begge stor glæde over det store fremmøde og lån af det private areal til fællesspisning og snobrødsbagning.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk