30. juli 2021
Connie B. Jensen, der både er formand for Socialdemokratiet og medlem af kommunalbestyrelsen i Lejre, slår fast, at partiet vil sætte stop for boligudbygningen omkring Lejre by. Arkivfoto: Jens Wollesen
Connie B. Jensen, der både er formand for Socialdemokratiet og medlem af kommunalbestyrelsen i Lejre, slår fast, at partiet vil sætte stop for boligudbygningen omkring Lejre by. Arkivfoto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: S vil stoppe for boligudbygning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

S vil stoppe for boligudbygning
Lejre - 16. juni 2021 kl. 09:21
Af Agnete Vistar

Socialdemokratiet i Lejre vil ikke udlægge nye boligområder i Lejre, Allerslev og Højby i den kommende planperiode.

- Vi byder nye borgere velkommen til Lejre Kommune, men det er ikke et mål i sig selv at få flere nye borgere. Socialdemokratiet ønsker en moderat udvikling, så infrastruktur og boligudbygning går hånd i hånd, sagde formanden for vælgerforeningen og medlem af kommunalbestyrelsen, Connie B. Jensen på partiets nylige generalforsamling.

Dermed sætter Socialdemokratiet hælene i over for de mange ønsker om at bygge nye bydele omkring Lejre by, især syd og sydøst for den nuværende boligmasse. Debatten har været heftig den sidste tid om udbygningen, og borgmester Carsten Rasmussen har måttet stå model til mange slag fra både forældre og andre borgere i Lejre by på det sidste.

- Der er ingen tvivl om, at på trods af, at den nuværende Kommuneplans boligudbygning i Lejre, Allerslev og Højby er vedtaget af samtlige partier i kommunalbestyrelsen i årene 2005, 2009, 2013 og 2017, så har vi lært de sidste to-tre år, at pasningsmuligheder og skoleudbygning skal gå hånd i hånd med boligudbygningen. Hvilket prognoserne også viste, men de holdt desværre ikke. Det retter vi op på, fastslog Connie B. Jensen på generalforsamlingen.

- Den massive boligudbygning, især i Lejre-området, er gået for stærkt. Vi har behov for at revurdere Lejre Kommunes boligudbygning i alle 49 landsbyer i forbindelse med den nye Kommuneplan. Vores fokus vil være optimal borgerinddragelse, understregede hun.

Til bestyrelsen var der genvalg til næstformand Jette Jensen, bestyrelsesmedlem Peter W. Rasmussen og nyvalgt blev Jørgen Schwensen. Bestyrelsens tre suppleanter Dorte Hoffmann, Jens Nielsen og Michael Svane Jørgensen blev alle genvalgt.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk