28. september 2021
Nanna Skodborg Merrald og resten af det danske landshold i dressur red tirsdag en fjerdeplads hjem ved OL i dressur. Foto: Christian Bruna/Scanpix
gallery icon

Se billedserie

Nanna Skodborg Merrald og resten af det danske landshold i dressur red tirsdag en fjerdeplads hjem ved OL i dressur. Foto: Christian Bruna/Scanpix
Foto: CHRISTIAN BRUNA/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rideklub pavestolt af OL-atleter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rideklub pavestolt af OL-atleter

Dressurrytterne Cathrine Dufour og Nanna Skodborg Merrald fra det danske dressurlandshold har begge haft deres tidlige rytterdage i Hvalsø Rideklub.

Lejre - 28. juli 2021 kl. 09:42
Af Ea Lykke Schausen

- Helt, helt sindssygt. Meget nervepirrende, det er helt sikkert.

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra Helle Merrald, ejer af Hvalsø Rideklub, efter OL-finalen i dressur tirsdag. Og for Helle var det lidt mere end blot en spændende finale. To ud af de tre deltagere fra det danske landshold har nemlig haft nogle af deres første erfaringer med heste i Hvalsø rideklub. Og den ene deltager, Nanna Skodborg Merrald, er klubejerens egen datter.

- Det er faktisk helt ubeskriveligt at forklare, hvordan det var at se dem i finalen i OL. Og så blev min datter interviewet på TV bagefter, og det var også bare helt sindssygt, fortæller den tydeligt stolte mor.

En inspiration

For at markere, hvor særligt det var, at have to tidligere medlemmer med i dressurfinalen, havde Hvalsø Rideklub tirsdag sat storskærm op inde i rytterstuen, hvor godt 30 medlemmer fulgte med i den nervepirrende finale, hvor danskerne endte på en fjerde plads. Og selvom det er ærgerligt ikke at kunne hive en medalje med hjem, så er Helle Merrald mindst lige så stolt, som hvis pigerne var endt med en bronze-medalje.

- Det kan være svært ikke at ærgre sig, når de var så tæt på medaljen. Men det er en sport med levende dyr, og intet er forudsigeligt. Og så skal man huske på, at de stadig kvalificerede sig til finalen, og det i sig selv er kæmpe stort og så flot, lyder det fra Helle Merrald, der fortsætter:

- Det er bestemt ikke noget, de er kommet sovende til. Det er flere år med morgen til aften træning hver dag, hele ugen, og det er så sejt, at de er kommet så langt, at de kan kalde sig OL-atleter.

En stor fejring

Mens Nanna Skodborg Merrald praktisk talt er vokset op i rideklubben, gik Cathrine Dufour i klubben som barn. Og som klubejer såvel som mor, er det stort at se, hvor langt de to piger er kommet. Og hvordan det inspirerer de yngre ridepiger i klubben.

- Vi har jo 130 børn hver uge til ridning, og mange af dem har en drøm om, at de skal til OL en dag. Og når de så kan se, at ikke bare én, men to af klubbens tidligere medlemmer er i fjernsynet til OL, så er det jo bare endnu større, lyder det fra klubejeren.

Og der er lige en dag mere, hvor man kan se Nanna Skodborg Merrald, Cathrine Dufour og Carina Cassøe Krüth i fjernsyn. De tre ryttere har nemlig alle kvalificeret sig til freestyle-finalen i dag, onsdag. Og én ting er sikkert - Helle Merrald kommer også til at se finalen i dag og være stolt og tilfreds, uanset hvilke pladser pigerne får.

- Igen er det jo bare så sindssygt flot, at de når med i finalen. Bare det, at de kom med til OL var stort, og finalekvalificeringer er endnu større. Så vi skal i hvert fald holde en kæmpe fest, uanset om Nanna vinder en medalje, når hun er hjemme igen!

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk