21. juni 2021
Chatrine og Daniel Tomra er egentlig blevet gift på rådhuset, men de ser alligevel frem til en kirkelig velsignelse til november. Foto: Britt Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Chatrine og Daniel Tomra er egentlig blevet gift på rådhuset, men de ser alligevel frem til en kirkelig velsignelse til november. Foto: Britt Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Par fik en ekstra knude på kærlighedsbåndet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Par fik en ekstra knude på kærlighedsbåndet
Lejre - 10. maj 2021 kl. 18:29
Af Britt Nielsen

Kærlighed er mange ting.
- Det er, når vi taler sammen hele natten, men det er også at gå tur med hunden om natten, siger sognepræst Peter Nejsum, som egentlig er præst i Brønshøj, men lørdag gæster Rye Kirke for at fortælle generelt om kærlighed.

Her er der kærlighedsdag. hvor kommende brudepar kan få foredrag og input til deres store dag og deres liv herefter. Foredragene handler generelt om kærlighed, og så taler en parterapeut og en advokat.

Det er anden gang kærlighedsdagen bliver holdt. Forrige år var det i Sæby Kirke, hvor syv-otte par deltog. Denne gang er der fire par.

Antallet af deltagere bærer præg af, at kirkene oplever, at der ikke er mange bryllupper i år.

Midt i kirken sidder Anne Rzennø og Knud Mathiesen. De skal giftes hjemme i deres have i Ejby den 26. juni.

De fortæller, at de har kendt hinanden i 20 år, men nu vil de giftes.

- Nu tør hun godt, lyder det friskt fra Knud Mathiesen.

Parret havde egentlig tænkt, at brylluppet skulle være en overraskelse for familie og venner, som blev bedt om reservere dagen til en sommerfest.

- Men vi glæder os selv, så det er nu nemmere at invitere til bryllup, siger Anne Rzennø.

Tankeøvelser
Peter Nejsum sætter parrene på flere tankeopgaver. De skal blandt andet lukke øjnene og tænke tilbage på den første gang, de så den anden, eller første gang de vidste, at det her er alvor.

De skal også tænke på, hvor de er gode sammen, og det skal de fortælle hinanden.

Så bliver der hvisket. Parrene sidder med lidt afstand til hinanden, så ingen kan tydeligt høre, hvad de andre fortæller.

Senere skal de også tænke på et tidspunkt eller situation, hvor de har været lykkelige. Og de skal tænke på, hvad der er vigtigt eller nødvendigt for dem for at have et godt liv.

- Det behøver ikke nødvendigvis at være ting, siger Peter Nejsum, som nævner et par gange, at kærlighed er det bånd, der binder to mennesker sammen.

- Og alle de følelser, der følger med, siger han og pointerer, at det er sådan med de gamle middelalderkirker, at brudeparrene ikke er de første.

- Livsbetingelserne har ændret sig, men de tanker, der løber igennem ens hoved på bryllupsdagen, er ikke så forskellige, siger Peter Nejsum.

Giftes på månedsdag
Chatrine og Daniel Tomra bor i Biltris. og som deres fælles efternavn antyder, så blev de faktisk gift på rådhuset den 1. august sidste år.

- Jeg vil gerne i kirke, siger Chatrine Tomra og fortæller, at de blandt andet er taget til kærlighedsdagen for få noget input til salmer.

Parret fik datteren Freja i oktober og skal giftes i Gershøj Kirke den 13. november.

De håber på en fest bagefter med omkring 50 gæster.

- Det er vores månedsdag, fortæller Chatrine Tomra.

- Så har vi været kærester i fire år, lyder det fra Daniel Tomra.

Dagen derpå fortæller Chatrine Tomra, at de fik meget ud af parterapeutens foredrag,

- Hun talte om, hvordan man kommunikerer i et parforhold. Hvordan det er, og hvordan det bør være, siger Chatrine Tomra og fortæller, at parret på forhånd havde talt om alt det, advokaten kom ind på.

- Men hvis man ikke havde det, så var det rart at høre om ægtepagt og børnetestamente, siger Chatrine Tomra og kalder det en god dag.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk