16. oktober 2018
Hasselmusen er et lille pattedyr af syvsover-familien. Foto: Naturstyrelsen
Hasselmusen er et lille pattedyr af syvsover-familien. Foto: Naturstyrelsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På hasselmus ekspedition

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På hasselmus ekspedition
Lejre - 10. oktober 2018 kl. 13:48
Af Agnete Vistar
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nationalpark Skjoldungernes Land inviterer til Ekspedition Hasselmus i Bidstrup Skovene onsdag den 17. oktober klokken 10-14.

I Bidstrup Skovene lever et af Danmarks mest sjældne pattedyr, hasselmusen. En lille syvsover - faktisk ikke en mus - som tilbringer størstedelen af sin tid i trækroner og buske. Man kan blive klogere på det lille dyr i selskab med naturvejlederne fra Nationalpark Skjoldungernes Land.

Hvordan lever hasselmusen, hvad spiser den og hvorfor er den så svær at finde? Det er nogle af de spørgsmål, man kan være med til at undersøge på ekspeditionen.

Der vil være aktiviteter for hele familien, hvor man blandt andet kan bygge redekasser til hasselmusen og hjælpe skovfogeden med at sætte dem op, tage på løb rundt i skoven, undersøge fodspor, finde vej gennem skoven som en hasselmus, lave hasselmus af naturmaterialer, bage snobrød og hygge ved bålet.

Mød op ved bålhuset ved den store parkeringsplads ved Avnstrup, Avnstrupvej, og deltag i de gratis aktiviteter mellem klokken 10 og 14 den 17. oktober. Bag arrangementet er Nationalpark Skjoldungernes Land, Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening, Lejre.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk