21. januar 2021
Tina Mandrup (V) peger på, at en skatteforhøjelse nærmest blev et kardinalpunkt for flertallet i forhandlingerne om budgettet. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Tina Mandrup (V) peger på, at en skatteforhøjelse nærmest blev et kardinalpunkt for flertallet i forhandlingerne om budgettet. Privatfoto
Foto: Henrik Bjerregrav/© Henrik Bjerregrav
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overskud i regnskab: Nu er fronterne trukket op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overskud i regnskab: Nu er fronterne trukket op
Lejre - 25. november 2020 kl. 10:35
Af Agnete Vistar

Det er blot halvanden måned siden, at et flertal uden om Venstre i kommunalbestyrelsen besluttede at sætte skatten op i Budget 2021 og dermed får seks millioner ekstra ind i driften for næste år.

Budgettet så voldsomt trangt ud på det tidspunkt. Og nu ser prognosen for i år ud til at give et overskud på over 26 millioner kroner.

Venstres største anke mod Budget 2021 var netop skatteforhøjelsen, og det var da også den budget-manøvre, som Venstres ordfører Tina Mandrup bragte på banen under tirsdag aftens live-streamede møde i kommunalbestyrelsen i Lejre. Hun ønskede en forklaring på, hvorfor der skal hentes flere penge op af borgernes lommer:

- Da vi skulle lægge budget for 2021, så det hele meget stramt ud. Jeg kan godt tænke mig at få at vide, om I stadig synes, at en skattestigning er nødvendig, sagde hun og nævnte, at den manglende løn- og prisfremskrivning (som har medført mange besparelser ude i institutionerne) bør rulles tilbage.

Et kardinalpunkt

Senere på aftenen nævnt Tina Mandrup, at det ser ud som om, at en skattestigning har været et kardinalpunkt for flertallet - så meget, at man brød en skriftlig aftale i budgetforligsgruppen i 2018m for hele denne her valgperiode, nemlig, at større økonomiske ændringer kræver enighed.

Det der med den skriftlige aftale fik hun aldrig svar på; i stedet blev fronterne trukket op. Mikael Ralf Larsen (SF) fremførte, at man ikke skal blande æbler og pærer sammen - et overskud for 2020 er én snak, mens budgettet for 2021 er en anden.

- Der har været tilbageholdt udgifter til næste år, som skal bruges næste år, så pengene skal ikke ned i den lune kommunekasse. Det er for tidligt at konkludere på regnskabet for i år. Vi er nødt til at være ansvarlige, så bukserne holder, sagde Mikael Ralf Larsen og fortsatte senere i debatten:

- Hvis du mener, at borgerne bliver forvirrede, må det tilskrives de ord, du bruger. Vi sad der med Budget 21 og manglede 30 millioner kroner. Det var udgangspunktet, og så var det ikke svært at tage en skattestigning.

Projekt bør ikke lukkes ned

Borgmester Carsten Rasmussen (S) lagde også stor vægt på, at en stor del af det ventede overskud på 26 millioner er udgifter med overførselsadgang til næste år. På børne-unge området er det 4,9 millioner, hvoraf de 3 er til projektet Maker Space, som afvikles næste år i stedet - projektet bør ikke lukkes ned, før det er startet, sagde han.

9 millioner hos Velfærd og Omsorg er også overførselssager; herunder udskydning af indkøb af nye biler til kommunens vognpark:

- Og det er ikke ensbetydende med, at de nuværende biler kan køre til evig tid, understregede han.

Ivan Mott (EL) nævnte, at puljen til trafiksikkerhed heller ikke er i mål og er én af de udgifter, der skal overføres til næste år. Og han undrede sig over, at Venstre vil være med til at beslutte, hvad et eventuelt overskud ved for 2020 skal bruges til næste år, når de nu ikke er med i Budget 2020.

Slå koldt vand i blodet

Grethe Saabye (K) var lidt mere forsonlig over for Venstre end de øvrige, der udtalte sig. Hun lagde vægt på, at der stadig mangler tal for 4. kvartal:

- Lad os slå koldt vand i blodet. I stedet for som konservativ at græde over spildt mælk - for det er måske det, at Tina Mandrup synes er en følelse, man kunne sidde med, nu vi har sagt, vi skal have en skatteforhøjelse - så tror jeg stadig væk ikke, at vi både kan blæse og have mel i munden. Vi kan ikke både synes, at vi skal tilbagerulle vores manglende pris- og lønfremskrivning og så ikke tage skattestigningen, sagde Grethe Saabye og fortsatte:

- Vi synes selvfølgelig, at det har været ærgerligt, at vi skal pålægge borgerne en ekstra betaling for at få forretningen Lejre til at køre rundt. Men som det er nu, tror jeg lig, vi skal trække vejret og glæde os og håbe, vi kommer rigtigt godt i land med 2020. Og så må vi tage det hele op til revurdering, når vi har de endelige tal.

Ros til forvaltningen

I øvrigt blev forvaltningen og institutionerne rost fra alle sider for at have holdt tilbage på udgifterne og været økonomisk ansvarlige. Generelt var der tilfredshed og optimisme over, at Lejre nu befinder sig i en situation med udsigt til et overskud. De klare udmeldinger om en meget stram styring har haft effekt.

Og der er også en vis forhåbning hos flere partier om, at den manglende pris- og lønfremskrivning i budgettet - som trækker 2,7 procent ud af budgettet - måske kan rulles tilbage på et tidspunkt.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk