25. september 2021
Billedhugger Olaf Manske ved Mammutstenen, der er placeret ved Elverdamsvej-Ordrup Gade. Foto: Agnete Vistar
gallery icon

Se billedserie

Billedhugger Olaf Manske ved Mammutstenen, der er placeret ved Elverdamsvej-Ordrup Gade. Foto: Agnete Vistar
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt vartegn: Mammutstenen afsløret og indviet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nyt vartegn: Mammutstenen afsløret og indviet
Lejre - 22. juni 2021 kl. 19:13
Af Agnete Vistar

Engang blev den bragt her til Lejre af de enorme kræfter fra istidernes bræer sammen med vandreblokke og småsten.

Den havnede i Stenlille - otte tons tung, og nu har den fundet sit endelige sted som markør for den i alt 390 kilometer lange cykelrute, Istidsruten på hjørnet af Ordrup Gade og Elverdamsvej.

Her får den lov at stå til den 12. december år 9999 - det var så langt, at Lejre Kommunes computere kunne strække sig, da tilladelsen til opsætningen blev givet.

Mammutstenen er den døbt, og mandag eftermiddag blev den imponerende sten afsløret og indviet i al sin pragt med en skare på 25 mennesker tilstede fra de historiske foreninger. Med en iøjnefaldende lyseblå mammut som blikfang vil den til kommende generationer vidne om fortid og nutid.

Malet på stedet

Faktisk ankom den allerede for halvanden uge siden og blev løftet på plads af en stor kran. Forinden har den stået en rum tid hos billedhugger Olaf Manske og vakt opsigt ved indgangen til Storskoven ved Hvalsø, mens han udhuggede mammutten. Den blev så farvelagt af kunstneren, efter at være bragt til Ordrup Gade.

- Den står på et sted, hvor vi tænker på tværs. Således er det også såvel Istidsruten som Lejre Billedkunstråd og os i kultur- og fritidsudvalget, der sammen har været bidragsydere til dette fine initiativ, som nu står som et helt konkret og massivt vartegn på Vores Sted, sagde Christian Fjeldsted Andersen (V), der sammen med Olaf Manske trak det grønne klæde fra stenen.

Han understregede, at den står, hvor Istidsruten bugter sig gennem landskabet og har ruteføring netop her:

- Jeg ved, at her får såvel de glade cyklister som de lokale et sted at hvile sig og samle kræfter. Og mon ikke den mægtige mammut lader noget af sin styrke smitte af på os, sagde han.

En lille pauseplads

Og ganske rigtigt, på selve Mammutstenen er der et naturligt indhak, man kan bruge som bænk og pauseplads. Det var én af grundene til, at Olaf Manske udvalgte netop denne store sten fra stenbruddet i Stenlille.

De engagerede lokale historiske foreninger var repræsenteret ved Bent Gottfredsen:

- Da vi fik henvendelsen fra Olaf Manske, om vi ville være behjælpelige med projekt Mammutstenen, sagde vi straks ja af flere årsager. Dels kendte vi Olaf, hans arbejder og hans omhu, og vi vidste derfor, at vi roligt kunne lægge vores gode navne og rygter til. Dels var det jo også lidt lokalt. I grusgraven ved Hvalsø er fundet en mammutstødtand, og mammutjægerne - neandertalerne - boede lige her nord for ved Ejby, sagde Bent Gottfredsen.

- Men historie og kunst - hænger det nu sammen? Jeg har set hulemalerier i Sydeuropa op til 30.000 år gamle... nogle giver så livfulde fremstillinger af store flokke af løbende af vildheste og bisoner, at det tydeligt viser, at maleren har haft et indgående kendskab til dyrene, berettede han og fortsatte:

Guder og ånder

- Johannes Larsen ovre fra Kerteminde kunne ikke have gjort det bedre. Det er set med nutidens øjne helt klart stor kunst, selv om formålet nok har været at stå sig godt med guder og ånder for den gode jagtlykkes skyld. Fra hulemalerierne kender vi også kæmpehjorten, hulebjørnen, sabelkatten og mammutten. Hulemalerierne er i hvert fald god formidling, men med dét må jeg skuffe jer. Mammutten var ikke lyseblå, så det er måske her, at kunsten kommer ind i billedet! sagde Bent Gottfredsen.

Efter afsløringen var det tid til at få sig en forfriskning og snacks - en dejlig eftermiddag.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk