Med blandt andet en donation på 20.000 kroner fra Sjællandske Medier har Skibby Kino fået installeret nyt loftslys og lysdæmpere. Det skriver DAGBLADET Roskilde.
De 49 frivillige i Skibby Kino har gennem de sidste par år glædet sig til at få udskiftet loftbelysning i salen med dertilhørende lysdæmpere i »maskinrummet«. De hidtidige lysdæmpere blev installeret fra begyndelsen af 1970 og til 1979. Ikke mere tidsvarende, og de brugte også for meget strøm.
Firmaet Light-Tech ved Steen Bolbroe og Græse El-teknik ved Morten Feld Jensen har i perioden fra den 29. juni -10. juli udført et godt stykke arbejde. De gamle lamper under loftet er nedtaget, og sidelamperne har fået ændret opsætningen, så der nu er kommet bedre lys i salen.
Lysdæmperne i maskinrummet er nedtaget og erstattet af ny teknik, som er nemmere at betjene.
- Biografen åbnede igen den 25. juli, og operatører og rengøringspersonale får en instruktion i betjeningen af det nye dejlige lys, fortæller operatør Peter Klarskov.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her