19. juni 2021
Her ses visionen om et større bofællesskab syd for Lindegården, der ligger midt i Herslev landsby. Projektet, som er i tre etaper, er omkranset med rødt. Lejre Kommunes materiale
Her ses visionen om et større bofællesskab syd for Lindegården, der ligger midt i Herslev landsby. Projektet, som er i tre etaper, er omkranset med rødt. Lejre Kommunes materiale
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny stor vision om bofællesskab i landsby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny stor vision om bofællesskab i landsby
Lejre - 07. maj 2021 kl. 11:53
Af Agnete Vistar

Et stort tænkt byggeprojekt i Herslev landsby bliver én af de sager, som politikerne i Lejre skal tage stilling til, når de for alvor går i gang med Kommuneplan 2021. Planen skal udlægge områder til blandt andet boliger, solcellemarker og andet for de næste fire år i hele Lejre.

Det er Jacob og Anne Stausholm i Herslev, der har udtænkt projektet, som tager udspring i Lindegården og dens jorder. Lindegården ligger midt i byen, lige vest for Herslev Bryghus, og ideen er at bygge mod syd fra gården, med nye bæredygtige boliger, der tilgodeser alle boligformer og mennesker på tværs af alder og sociale skel.

»Med Lindegården vil vi gerne styrke det lokale landsbyfællesskab i Herslev, som vi i mange år har været en del af. Vi vil gerne give mulighed for at nyde dette meget smukke område. Gården har skiftet ejer i 2019, og det er vores ønske at udvikle gården

til et nutidigt fællesskab med respekt for historien«, hedder det i projektet.

Udviklingen af Lindegården og området skal efter planen ske i tre etaper, og den kan rumme beboelse og fælles aktivitetshuse, mikroerhverv, værksteder og kontorfaciliteter.

Præcis hvor mange huse, det i givet fald vil dreje sig om, melder planen indtil videre ikke noget om. Men med byggeprocenterne in mente kan man godt forestille sig 45 boliger. Måske flere.

Lindegårdsplanen i Herslev er ikke i proces. Den er indtil videre en vision, som udelukkende har været tilknyttet Lejre Kommunes vedtagne plan- og bæredygtighedsstrategi som et høringssvar.

Men foreløbig har projektet allerede vakt bekymring i Herslev by. Dagbladet Roskilde har talt med flere medlemmer af Herslev Bylaug, som nævner, at hele projektet vil forøge landsbyen med en tredjedel i størrelse. Et så stort projekt er et problem, siger de. Nogle beboere kan også se fordele i projektet.

Borgmester Carsten Rasmussen (S) siger til Dagbladet, at det bliver vigtigt at tage en grundig dialog med lokalsamfundet i Herslev, før der træffes nogen beslutning.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk