10. maj 2021
Forslaget til bofællesskabet i Lyndby for seniorer er tegnet af arkitektfirmaet Nova Tegra. Lejre Kommunes materiale
gallery icon

Se billedserie

Forslaget til bofællesskabet i Lyndby for seniorer er tegnet af arkitektfirmaet Nova Tegra. Lejre Kommunes materiale
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny mulighed for at bo som senior

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny mulighed for at bo som senior
Lejre - 12. april 2021 kl. 11:39
Af Agnete Vistar

»Lyndbyhusene«, hedder et projekt med seniorboliger, som ejeren af Strandagergård i det sydlige Lyndby gerne vil kickstarte. Hensigten er, at gården og grunden skal omdannes til et bofællesskab med 20 seniorboliger i ét plan.

Også et stort fælleshus i to etager er en del af planen. Tanken er, at fælleshuset skal være et åbent hus for hele byen, som kan skabe direkte kontakt mellem beboerne i den nye bebyggelse og i lokalsamfundet.

Mandag skal politikerne i teknik- og miljøudvalget i Lejre Kommune se på sagen. Da arealet ikke indgår i Kommuneplan 2017, lægger forvaltningen nu op til at indkalde forslag og idéer, inden arbejdet med planlægning går i gang.

Hvis politikerne giver grønt lys, sendes ideoplægget med indkaldte forslag og idéer i offentlig høring i mindst to uger. Og forvaltningen laver et forslag til lokalplan på baggrund af oplægget samt indkomne forslag og ideer, forudsat at disse ikke afviger væsentligt fra oplægget.

Fælleshuset placeres nordligst på grunden ud til Østergade, og det bliver et vartegn for området. Projektforslaget lægger op til, at vejadgang til området sker fra Lyndbygade via Østergade.

Grundejeren har allerede et stykke tid haft møder med folk i Lyndby, blandt andet den borgergruppe, der arbejder for et nyt medborgerhus i byen. Gruppen er positiv over for projektet og vil gerne være med i et samarbejde om drift af fælleshuset.

Fælleshuset får både café og reception, sted til fællesspisning, lounge, gæsteværelser, mødelokaler og kan danne rammen om workshops, billard og bordtennis. Der bliver også en gårdsplads og udendørs terrassedæk.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk