26. september 2020
Knopsvanerne svømmer væk, når kajakken nærmer sig. På fotoet ses det, at de svaner, der ligger i kajakkens direkte sejlretning, svømmer hurtigere end de svaner, der ligger længere væk. Foto (drone): Thomas Eske Holm.
gallery icon

Se billedserie

Knopsvanerne svømmer væk, når kajakken nærmer sig. På fotoet ses det, at de svaner, der ligger i kajakkens direkte sejlretning, svømmer hurtigere end de svaner, der ligger længere væk. Foto (drone): Thomas Eske Holm.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny forskning: Knopsvaner forstyrres af kajakker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny forskning: Knopsvaner forstyrres af kajakker
Lejre - 06. december 2019 kl. 09:30
Af Agnete Vistar

Spritny forskning viser, at knopsvaner kan blive kraftigt påvirket i negativ retning af forstyrrelser fra kajakroere. Det skriver DAGBLADET Roskilde fredag.

Gentagne forstyrrelser kan tilmed have alvorlige konsekvenser og i værste fald betyde, at nogle svaner ikke når at opbygge de nødvendige fedtdepoter, og dermed får svært ved at overleve vinteren.

I august var forskere fra Aarhus Universitet ude på Roskilde Fjord med kajak, kikkert, drone og teleskop. Der findes nemlig 2000-4000 knopsvaner her hvert år. De opholder sig i fældeperioden især på de lavvandede områder af Lejre Vig, både nær kysten og omkring Skovholmene, samt området omkring Ægholm nord for Bognæs samt omkring Jyllinge Holme, Eskilsø, Elleore og Kølholm.

I alt gennemførte forskerne 25 forstyrrelses-forsøg i ti forskellige områder på Roskilde Fjord, hvor store flokke af svaner lå ude af stand til at flyve, fordi de fælder svingfjerene. Hvert forsøg bestod af en to-personers kajak, som sejlede imod eller forbi en flok svaner.

Når fuglene begyndte at svømme væk fra kajakken, tog den forreste roer i kajakken en afstandskikkert i brug for at måle afstanden mellem kajak og knopsvaner. Herefter fortsatte kajakken forbi svanerne indtil den var på en afstand, hvor svanerne ikke længere lod sig forstyrre.

Resultaterne af forsøgene viser, at svanerne i gennemsnit begyndte at svømme væk, når kajakken befandt sig 297 meter væk. Derfor anbefaler forskerne bag projektet, at kajakroere på Roskilde Fjord holder en afstand til svaneflokkene på minimum 300 meter.

Forsøgene viste også, at det tog i gennemsnit otte minutter og 40 sekunder, før forstyrrelsen var ovre, og svanerne nåede i gennemsnit at svømme 376 meter væk.

Under forstyrrelsen steg svanernes energiforbrug med i gennemsnit 34 procent, og efter forstyrrelsen faldt andelen af fugle, som søgte føde, sammenlignet med før forstyrrelsen. Forstyrrelsen fik derved ikke kun svanerne til at bruge dyrebar energi - men betød også mindre tid til at æde.

Forsøgene viste desuden, at svanernes svømmehastighed stiger, jo tættere en kajak kommer på flokken. Styrer kajakken direkte mod svanerne, vil svømmehastigheden ligeledes stige. Derfor anbefaler forskerne, at man undgår at sejle i direkte retning mod sensommerens svaneflokke. I stedet kan man sejle i en bue uden om.

Man kan læse meget mere om forsøgene i en ny rapport, udarbejdet af forskerne fra Aarhus Universitet og Orbicon i samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land, Lejre Kommune og Roskilde Kommune.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk