14. august 2020
Næstformand i foreningen K9 Run4Fun, Camilla Schapel, fortalte om den nye foreningen til åbningen. Foto: Daniel Sennek
Næstformand i foreningen K9 Run4Fun, Camilla Schapel, fortalte om den nye foreningen til åbningen. Foto: Daniel Sennek
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Motion med hund: Ny forening ser dagens lys

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Motion med hund: Ny forening ser dagens lys
Lejre - 16. juli 2020 kl. 07:59
Af Daniel Sennek
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Visionen er sjovt samvær for mennesker og hunde gennem en lang række forskellige events. Sådan lyder det fra folkene bag en ny forening, der netop har holdt sin officielle åbning og præsentation.

Foreningen hedder K9 Run4Fun og er, som navnet antyder, en forening, der vil arrangere forskellige løb, gåture og lignende for hundeejere og deres hunde i lokalområdet.

- Vi er jo nok en flok hundetosser, på den gode måde, og vi vil gerne give folk muligheden for at kunne mødes og være aktive med deres hunde - og samtidig mødes i social sammenhæng. Målet er, at alle har det sjovt, uanset kondital, størrelse, alder og alt, hvad man ellers tror, der holder en tilbage, lyder det fra Camilla Schapel, der er hundetræner og en af folkene bag den nye forening.

Det er vigtigt for den nystartede forening, at alle kan være med. Det er alt fra elitehunde og sportfolk til børn og ældre, der er velkomne. Sågar uden hund, hvis man har lyst.

- Gennem en masse forskellige løb og event, som K9 Biathlon eller fyraftensture i fællesskab, så satser vi så bredt som muligt. Det er en forening for aktive folk med hund, fortæller formand i foreningen, Niels Poulsen.

K9 Run4Fun vil efter sommerferien begynde at arrangere deres første ture. Lige nu er en fyraftenstur på tegnebrættet i august måned. Det vil være en tur, hvor man enten kan gå og/eller løbe sammen med andre hundejere - og deres hunde.

- Udover at der selvfølgelig er motionsdelen i det, så er der samtidig en masse socialt. Både med andre mennesker, men også med sin egen hund - og hundene imellem. Det er virkelig sundt for både ejerne og deres hunde, så jeg kan kun opfordre til at bakke op om initiativet, siger Camilla Schapel, der er næstformand i foreningen.

Foreningen blev etableret i maj måned, og i forbindelse med et andet arrangement hos Niels Poulsen, der til daglig behandler hunde, blev den præsenteret for besøgende.

- Vi glæder os helt vildt meget til at komme i gang med foreningens arbejde. Vi brænder alle sammen for hunde og vil gerne dele ud af den passion. Vi har alle en fælles interesse i det, og vi vil gerne give andre folk muligheder for at kunne deltage i fællesskaber med deres hunde, siger Niels Poulsen.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk