3. marts 2021
Politiet kørte til Hvalsø, men da varde mistænkelige udenlandske indsamlere forsvundet. Foto: Kenn Thomsen
Politiet kørte til Hvalsø, men da varde mistænkelige udenlandske indsamlere forsvundet. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mistænkelige indsamlere fik presset penge fra ældre kvinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mistænkelige indsamlere fik presset penge fra ældre kvinde
Lejre - 27. januar 2021 kl. 11:27
Af Agnete Vistar

Ældre kvinder var målet fra nogle særdeles mistænkelige indsamlere tirsdag foran SuperBrugsen i Hvalsø. Og desværre lykkedes det dem at få presset en 84-årig kvinde til at give dem 200 kroner ved 12-tiden.

Allerede klokken 11.19 anmeldte flere borgere, at en udenlandsk mand og kvinde henvendte sig til ældre kvinder for at få dem til at donere penge til et ukendt formål foran Super Brugsen i Hvalsø. En borger henvendte sig til det udenlandske par, hvilket fik dem til at sætte sig ind i en sølvfarvet personbil, hvorefter de kørte fra stedet via Hovedgaden mod syd.

En patrulje kørte til stedet og ledte efter bilen med de udenlandske personer, men fandt ikke frem til dem.

Senere - klokken 13.24 - anmeldte en 84-årig kvinde fra Hvalsø, at hun samme sted foran Super Brugsen var blevet antastet af en udenlandsk mand, som samlede penge ind til børn.

Han viste hende et stykke papir, hvor fire personer havde skrevet deres navn og deres donation. Den 84-årige kvinde gav manden 100 kroner, men det var han ikke tilfreds med. Han pegede på papiret, hvor der stod, at andre havde doneret 200 kroner.

Kvinden følte sig derfor nødsaget til at give ham yderligere 100 kroner. Manden kørte herefter fra stedet i en mindre mørk personbil. Kvinden undrede sig over mandens uhøflige optræden og kontaktede politiet, da hun mistænkte, at han ville gøre det samme ved andre.

Politiets servicecenter tog imod anmeldelsen og vejledte kvinden til at kontrollere, om hun var blevet frataget nogen ejendele i forbindelse med mandens henvendelse. Heldigvis var det ikke sket - den 84-årige havde stadig sin pung og betalingskort, og var ikke blevet udsat for tricktyveri.

Manden beskrives som: Udenlandsk af udseende, 30-35 år, almindelige af bygning. Iført sort vindjakke. Talte dansk. Medbragte et hvidt ark papir.

I øvrigt skete der senere noget tilsvarende ved supermarkedet Meny i Kalundborg, hvor en rumænsk mand og kvinde forsøgte at få folk til at skrive under på nogle papirer og donere penge. De to udlændige kørte i en sølvfarvet personbil.

Og om aftenen anmeldte en 55-årig kvinde, at der omkring klokken 14.50 ved supermarkedet Rema 1000 ved Fårevejle var en mistænkelig indsamling i gang. To udlændinge fremviste en hjemmelavet seddel, hvor der stod, at de samlede ind til handicappede børn og unge uden sprog.

Manden som henvendte sig, havde intet sprog, men kom kun med lyde. Indsamlingen tog kun imod kontanter, og donorerne skulle oplyse deres navn og adresse på en liste.

Den 55-årige kvinde oplyste sit navn, men havde ingen kontanter, så hun ville hæve i supermarkedet. Da hun kom ud var de to personer væk, og hun fik senere en dårlig følelse ved oplevelsen og kontaktede politiet.

Midt- og Vestsjællands Politi har den seneste tid fået flere henvendelser om mistænkelige indsamlinger rundt omkring i politikredsen. Politiet har fokus på de mistænkelige forhold, og er meget glade for henvendelser fra borgerne, da der er mistanke om, at der ikke er tale om legale indsamlinger.

Ring til politiet på tlf. 114, hvis du ser lignende indsamlinger eller mistænkelige forhold. Hvis politiet får anmeldelsen med det samme, er der større chance for, at en patrulje kan finde frem til de mistænkte og få afklaret om deres forehavende er lovligt. Noter gerne signalement på personer og evt. køretøjer, da det har stor betydning for politiets videre efterforskning.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk