En motorcyklist havnede i grøften, da hun torsdag eftermiddag forsøgte at overhale en stribe biler bag en traktor i sydlige retning på Elverdamsvej. Det skriver DAGBLADET Roskilde.
MC-køreren, en 26-årige kvinde fra Thisted, lå som fjerde i en række bag traktoren, da hun forsøgte overhalingen af de forankørende trafikanter. Men næsten samtidigt blinkede en 57-årig kvindelig bilist fra Helsinge, der lå som nr. to efter traktoren, også ud for også at starte en overhaling af traktoren.
Motorcyklisten undveg bilen ved at trække mod venstre, så hun endte i grøften. Parterne stødte ikke sammen, men motorcyklisten fik selv ondt i håndleddet som følge af det ublide stop ned i grøften. Selve motorcyklen fik også mindre skader.
Politiet rykkede ud til uheldet, hvor de kunne konstatere, at begge parter i færdselsuheldet var ædru. Så politiet registrerede blot parterne i uheldet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her