18. september 2020
Lejres ry som arnested for økologisk udvikling har sat kommunen i spidsen for et EU-projekt - 11 partnere mødes i Kødbyen i København i slutningen af februar. Det handler om at gøre offentlige måltider bæredygtige. Foto: Lejre Kommune
Lejres ry som arnested for økologisk udvikling har sat kommunen i spidsen for et EU-projekt - 11 partnere mødes i Kødbyen i København i slutningen af februar. Det handler om at gøre offentlige måltider bæredygtige. Foto: Lejre Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lejre og København sammen i stort EU-projekt om fødevarer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lejre og København sammen i stort EU-projekt om fødevarer
Lejre - 17. februar 2020 kl. 10:25
Af Agnete Vistar
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lejre Kommune er vært for et EU-projekt til 56 millioner kroner, som skal finde svar på et bæredygtigt fødevaresystem i København og opland. Det skriver DAGBLADET Roskilde mandag.

Hvordan kan børn og borgere i Lejre Kommune få endnu mere glæde af gode lokale fødevarer? Og hvordan skaber man et bæredygtigt, klimavenligt fødevaresystem i København og opland?

Det skal projektet FoodSHIFT2030, som EU støtter med 56 millioner kroner, finde svar på i løbet af de kommende fire år. Lejre Kommune er vært for projektet, og derfor byder borgmester Carsten Rasmussen velkommen, når projektets partnere fra 11 europæiske lande mødes i Kødbyen i København den 26.-28. februar.

Lejre Kommune har været en væsentlig drivkraft i udviklingen af FoodSHIFT2030. Projektet er et direkte resultat af kommunens mangeårige fokus på økologi og lokal fødevareproduktion.

Lejre i spids

- Jeg ser det som et skulderklap til hele Lejre Kommune og som en anerkendelse af, at vi længe har satset på at skabe gode økologiske og bæredygtige fødevarer. Det nye projekt giver os en mulighed for at sætte endnu mere skub på den udvikling, både helt lokalt og i byerne omkring os. Samtidig kan det skabe grobund for flere arbejdspladser i fødevareerhvervet, siger borgmesteren i en pressemeddelelse.

Københavns Kommune serverer hver dag 800.000 offentlige måltider. Med en samlet økologiprocent på 87 procent og stigende fokus på plantebaseret mad vil der de kommende år opstå muligheder for lokale landmænd.

Samtidig opleves København af turister i stigende grad som et hotspot for gastronomi. Hele 40 procent af turisterne forventer en ekstraordinær gastronomisk oplevelse, når de besøger byen, og derfor efterspørger restauranterne i stadig stigende grad friske, lokale råvarer. Lejre Kommunes mange producenter af gode og bæredygtige fødevarer kan her spille en rolle. FoodSHIFT2030 skal opdyrke nye markedsmuligheder for Lejres lokale producenter.

31 partnere

FoodSHIFT2030 skal dog ikke kun skabe et klimavenligt fødevaresystem i København, men også inspirere lokalt i børnehave-køkkener, SFO'er og lokale spisehuse i Lejre. Det skal ske i et direkte samarbejde med 31 partnere fra syv kommuner, 11 virksomheder, seks NGO'er og seks videns-institutioner.

- Med FoodSHIFT2030 får vi endnu mere energi ind i den udvikling, som allerede er i gang i Lejre Kommune. Vi er jo en kommune, hvor folk er rigtig glade for at leve, og sådan skal det blive ved med at være. I al vores udvikling skal vi tænke på, hvordan vi involverer borgere, virksomheder og landbrug i at sikre en bæredygtig udvikling i hele kommunen, siger programleder i Lejre Kommune, Tina Unger.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk