Sne og glat føre dominerede Lejre-området torsdag aften, og ved 21-tiden mistede føreren af en lastbil herredømmet over køretøjet på Holbækmotorvejen nær Kornerup i vestlig retning.
Lastbilen skred ud, så førerhuset ramte hængeren, hvorefter lastbilen ramte autoværnet, der fik en mindre skade.
Chaufføren, en 51-årig mand fra København, slap uskadt fra uheldet, mens lastbilen ikke kunne køre fra stedet ved egen hjælp.
En tavlevogn kørte til stedet for at lede trafikken uden om den havarerede lastbil. Senere hentede en sværtransport den forulykkede lastbil.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her