20. september 2021
I foråret samlede Jon Lorentsfeldt (LA) skald ved Herslev Strand. Søndag er han ude for at forskønne stranden atter engang. denne gang med fokus på skarpe sten og plastik.Foto: Agnete Vistar
I foråret samlede Jon Lorentsfeldt (LA) skald ved Herslev Strand. Søndag er han ude for at forskønne stranden atter engang. denne gang med fokus på skarpe sten og plastik.Foto: Agnete Vistar
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: LA giver strand en overhaling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LA giver strand en overhaling

Det skal være slut med skarpe sten og plastic ved børneområdet ved Herslev Strand, og det gør Liberal Alliance noget ved søndag.

Lejre - 30. juli 2021 kl. 11:26
Af Ea Lykke Schausen

Det kan hurtigt lægge en dæmper på en hyggelig strandtur, hvis børnene kommer grædende op fra vandkanten, efter at have skåret sig på en skarp sten. Og det scenarie blev Jon Lorentsfeldt fra Liberal Alliance træt af at se lidt for mange gange, når han lagde vejen forbi Herslev Strand.

Derfor har han nu taget initiativ til en oprydningsdag på stranden, hvor børneområdet skal have sig en ordentlig overhaling.

- Jeg bor selv i Kattinge og kommer ofte på Herslev strand. Og jeg har alt for mange gange set børn rive sig på skarpe sten i vandet. Og så er der en masse plastik, som jeg også synes, er synd at have liggende på stranden. Så jeg tænkte, at det måtte vi da gøre noget ved, lyder det fra LA's spidskandidat i Lejre Kommune.

Upolitisk arrangement

Jon Lorentsfeldt har nu indhentet tilladelse hos både Lejre Kommune og Søfartsstyrelsen til arrangementet, og derfor kan Liberal Alliance søndag klokken 10 invitere til oprydning på stranden med medfølgende frokost-sandwich klokken 12. Og mens partiet nok står som tovholder på dagen, fortæller Jon Lorentsfeldt, at det bestemt ikke er et politisk arrangement.

- Nok står LA bag arrangementet, men derudover har vi delt det i forskellige bylaug og håber og tror på, at vi kan samle en masse om projektet. Og så har vi allieret os med Lejre Vandsport, der har lovet at komme og give en hånd med. Det vigtige er jo stranden og ikke, hvem der hjælper. Det er ikke politisk, men et spørgsmål om at få samlet en masse møg og skrald ind.

Fokus på børneområde

Planen er således søndag at få samlet skarpe sten og andet i børneområdet på højresiden af broen ved Herslev Strand de første 40 centimeter ud i vandet. Det er nemlig det, Søfartsstyrelsen har givet tilladelse til, fortæller Jon Lorentsfeldt.

- Alene det, at vi har fået tilladelse fra Kystdirektoratet, er en stor ting, og det har vi fået under visse betingelser. Det betyder blandt andet, at vi kan samle sten ud til 40 centimeter ud, som vi så smider længere ud i havet, hvor de kan blive runde i løbet af de næste 20 til 30 år, siger han od uddyber, at der eksempelvis også er sat en grænse på, hvor mange sten, der må samles.

Vil gøre en forskel

Men begrænsninger til trods, er spidskandidaten ikke i tvivl om, at det kommer til at gøre en markant forskel for området.

- Det glæder mig, at tilladelsen gælder børneområdet, for så kan de små forhåbentlig fremover gå i vandet uden at ødelægge deres fødder, og vi kan dermed forhåbentlig glæde nogle børn - og deres vokse selvfølgelig, lyder det.

Arrangementet finder sted ved Herslev Strand søndag fra klokken 10 til 14 og alle er velkomne. LA medbringer spande, så man skal blot selv sørge for shorts, waders, gummistøvler eller andet vand-egnet påklædning.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk