11. maj 2021
Bjørn Armbjørn
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvinden i den røde Porsche mødte endnu engang ikke op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinden i den røde Porsche mødte endnu engang ikke op
Lejre - 03. maj 2021 kl. 11:03
Af Christina Ledertoug

Mandag den 3. maj klokken 9.30 var retten sat i Østre Landsret, hvor sagen mod den nu 29-årige kvinde, der i 2019 kørte en dengang 12-årig pige ned på Elverdamsvej i Biltris, var anket af anklagemyndigheden.

arrow Læs også: Kvinden i den røde Porsche for retten igen

Men den 29-årige kvinde fra Frederikssund gentog sit mønster fra Retten i Roskilde tilbage i november 2019, ved igen ikke at dukke op til retssagen mod hende.

For da dommeren satte retten, glimrede den tiltalte kvinde ved sit fravær endnu engang. Ifølge kvindens beskikkede forsvarer havde han heller ikke haft kontakt til den 29-årige kvinde i flere måneder. Og han vidste derfor heller ikke, hvor hun befandt sig, eller hvorfor hun ikke var dukket op i Østre Landsret.

Dommer, forsvarer og anklageren diskuterede derfor, om man i lighed med byretten kunne fortsætte retssagen uden den tiltalte, eller om man måtte udsætte retssagen.

Dommeren kom frem til, at man mente, at det var vigtigt at høre den tiltaltes forklaring i forhold til hændelsesforløbet. Derfor blev konklusionen, at retssagen ikke kunne fortsætte uden den tiltalte, og derfor er ankesagen nu udsat.

Stridens kerne

Ifølge byrettens dom blev der fundet bevis for, at den tiltale kvinde kørte i den røde Porsche og dermed var skyldig i brugstyveri af bilen. På de stjålne nummerplader, der var sat på Porschen, blev der blandt andet fundet kvindens fingeraftryk. Desuden blev hun dømt for brugstyveri af de stjålne nummerplader, da den tiltalte var med til uberettiget at bruge nummerpladerne på bilen.

Hun blev også fundet skyldig i selve uheldet, ved ikke at have udvist agtpågivenhed og tilsidesat væsentlige forhold i forhold til ikke at have tilpasset sin kørsel efter forholdene.

Stridens kerne mellem anklageren og forsvareren var det sidste forhold nemlig, om hun skulle dømmes efter straffelovens § 253 for at være stukket af fra uheldsstedet uden at yde hjælp, som anklageren mente.
Eller om hun kun skulle straffes efter færdselslovens § 9, der udløser en mildere straf.

Her fandt retten ikke, at der var ført nok bevis for, at man kunne straffe den tiltalte efter straffelovens § 253, hvor der kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Derfor blev hun dømt efter færdselsloven, hvor det blev fundet bevist, at hun havde tilsidesat sin hjælpepligt. Men det blev ikke fundet bevist, at hun havde til hensigt at tilsidesætte sin hjælpepligt.

I stedet for at flygte fra stedet med det samme, steg hun ud af bilen, ligesom der var andre til stede, som tog sig af pigen.

arrow »Porsche-kvinden« fængslet
14. november 2019 kl. 04:21 Opdateret: kl. 13:24
arrow Kvinden i den røde Porsche dømt
07. november 2019 kl. 12:13 Opdateret: kl. 13:05
arrow Kvinden i den røde Porsche forsvundet
07. november 2019 kl. 09:58 Opdateret: kl. 09:58
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk