12. maj 2021
Bjørn Armbjørn
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvinden i den røde Porsche for retten igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinden i den røde Porsche for retten igen
Opdateret 03. maj 2021 kl. 05:35
Lejre - 03. maj 2021 kl. 05:11
Af Christina Ledertoug

Mandag den 3. maj skrives der endnu et kapitel i sagen om kvinden i den røde Porsche, da den nu 29-årige kvinde fra Frederikssund skal have sin dom prøvet ved Østre Landsret.

arrow Læs også: Kvinden i den røde Porsche mødte endnu engang ikke op

Det skal hun, fordi anklagemyndigheden har anket den dom, som den 29-årige kvinde fik den 7. november 2019 ved Retten i Roskilde.

Her blev hun dømt 20 dages fængsel en bøde på 2.500 samt frakendelse af førerretten i seks måneder, hvorefter hun skal op til ny kontrollerende køreprøve.

Onsdag den 16. januar 2019 blev en dengang 12-årig pige fra Jægerspris kørt ned på Elverdamsvej i Biltris, da den dengang 27-årige kvinde kom kørende i en rød Porsche ad Elverdamsvej mod nordøst ved Biltris Gade.

Her ramte hun pigen, der blev slynget op på forruden af bilen og herefter ned på jorden. Hun fik tilføjet betydelige skader, så hun fik hjernerystelse, brud på venstre håndled og skinneben.

Dette har medført et længerevarende genoptræningsforløb og mulige varige mén til følge.

Men dommen var altså et godt stykke fra det, som anklageren, Sophia Luxford, gik efter dengang.

Hun mente nemlig, at straffen skulle være en dom på omkring tre måneders ubetinget fængsel, samt 15-20 dagbøder af 200 kroner.

Herudover gik anklageren efter en særskilt bøde på 10.000 kroner og en ubetinget frakendelse af kørekortet.

Stridens kerne

Ifølge byrettens dom blev der fundet bevis for, at den tiltale kvinde kørte i den røde Porsche og dermed var skyldig i brugstyveri af bilen. På de stjålne nummerplader, der var sat på Porschen, blev der blandt andet fundet kvindens fingeraftryk. Desuden blev hun dømt for brugstyveri af de stjålne nummerplader, da den tiltalte var med til uberettiget at bruge nummerpladerne på bilen.

Hun blev også fundet skyldig i selve uheldet, ved ikke at have udvist agtpågivenhed og tilsidesat væsentlige forhold i forhold til ikke at have tilpasset sin kørsel efter forholdene.

Stridens kerne mellem anklageren og forsvareren var det sidste forhold nemlig, om hun skulle dømmes efter straffelovens § 253 for at være stukket af fra uheldsstedet uden at yde hjælp, som anklageren mente.
Eller om hun kun skulle straffes efter færdselslovens § 9, der udløser en mildere straf.

Her fandt retten ikke, at der var ført nok bevis for, at man kunne straffe den tiltalte efter straffelovens § 253, hvor der kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Derfor blev hun dømt efter færdselsloven, hvor det blev fundet bevist, at hun havde tilsidesat sin hjælpepligt. Men det blev ikke fundet bevist, at hun havde til hensigt at tilsidesætte sin hjælpepligt.

I stedet for at flygte fra stedet med det samme, steg hun ud af bilen, ligesom der var andre til stede, som tog sig af pigen.

Mødte ikke op i byretten

Da sagen kørte i byretten mødte den 29-årige kvinde ikke op til sin egen retssag, heller ikke på dagen for domsafsigelsen.

Hvorfor hun dengang ikke mødte op i retten stod hen i det uvisse. Ikke engang hendes beskikkede advokat havde haft kontakt med hende i godt et halvt år. Og det på trods af kvinden var blevet gjort bekendt med tiltalen.

Det bliver derfor interessant at se, om den nu 29-årige kvinde møder op i landsretten.

Godt 14 dage efter, at dommen blev afsagt, blev hun dog anholdt og varetægtsfængslet ved Retten i Hillerød sammen med sin kæreste i en anden sag, der omhandlede en række indbrud og hæleri-forretninger.

Sn.dk følger sagen i Østre Landsret, der begynder mandag den 3. maj klokken 09.30.

arrow »Porsche-kvinden« fængslet
14. november 2019 kl. 04:21 Opdateret: kl. 13:24
arrow Kvinden i den røde Porsche dømt
07. november 2019 kl. 12:13 Opdateret: kl. 13:05
arrow Kvinden i den røde Porsche forsvundet
07. november 2019 kl. 09:58 Opdateret: kl. 09:58
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk