13. november 2019
Indgangspartiet til Retten i Roskilde
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvinden i den røde Porsche dømt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinden i den røde Porsche dømt
Opdateret 07. november 2019 kl. 13:05
Lejre - 07. november 2019 kl. 12:13
Af Christina Ledertoug
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 27-årige kvinde fra Frederikssund blev ved Retten i Roskilde torsdag dømt 20 dages fængsel en bøde på 2.500 samt frakendelse af førerretten i seks måneder, hvorefter hun skal op til ny kontrollerende køreprøve.

Sådan lyder dommen, der netop er blevet afsagt i sagen om kvinden i den røde Porsche.

Det er dog et stykke fra det, som anklageren, Sophia Luxford gik efter.

Hun mente nemlig at straffen skulle være en dom på omkring tre måneders ubetinget fængsel, samt 15-20 dagbøder af 200 kroner.

Herudover gik anklageren efter en særskilt bøde på 10.000 kroner og en ubetinget frakendelse af kørekortet.

- Jeg er tilfreds med, at retten er enig i min bevisførelse, og at retten også finder, at det var den tiltale, som var føreren af bilen, siger Sophia Luxford til sn.dk.

Hun vil nu læse dommen igennem inden der tages stilling til, om sagen skal ankes.

Forsvareren tilkendegav, at det ud fra sagens oplysninger og dokumentation var den tiltalte 27-årige kvinde, som var fører af bilen, da uheldet skete.

Han gik dog efter frifindelse til sin klient subsidiært rettens mildeste dom med bødestraf i stedet for fængsel.

Skulle retten følge anklagerens henstilling, mente han at strafferammen skulle være på 60 dages fængsel samt en betinget frakendelse af førerretten. Bødefastsættelsen ville han overlade til retten.

arrow Læs også: Kvinden i den røde Porsche forsvundet
Stridens kerne

Ifølge retten blev der fundet bevis for, at den tiltale kvinde kørte i den røde Porsche og dermed var skyldig i brugstyveri af bilen. På de stjålne nummerplader, der var sat på Porschen blev der blandt andet fundet kvindens fingeraftryk.

Desuden blev hun dømt for brugstyveri af de stjålne nummerplader, da den tiltalte var med til uberettiget at bruge nummerpladerne på bilen.

Hun blev også fundet skyldig i selve uheldet, ved ikke at have udvist agtpågivenhed og tilsidesat væsentlige forhold i forhold til ikke at have tilpasset sin kørsel efter forholdene.

Stridens kerne mellem anklageren og forsvareren var det sidste forhold nemlig, om hun skulle dømmes efter straffelovens § 253 for at være stukket af fra uheldsstedet uden at yde hjælp, som anklageren mente.

Eller om hun kun skulle straffes efter færdselslovens § 9, der udløser en mildere straf.

Her fandt retten ikke, at der var ført nok bevis for at man kunne straffe den tiltalte efter straffelovens § 253, hvor der kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Derfor blev hun dømt efter færdselsloven, hvor det blev fundet bevist, at hun havde tilsidesat sin hjælpepligt. Men det blev ikke fundet bevist, at hun havde til hensigt at tilsidesætte sin hjælpepligt.

I stedet for at flygte fra stedet med det samme, steg hun ud af bilen, ligesom der var andre til stede, som tog sig af pigen.

arrow Sagen om kvinden i den røde Porsche: Vidne troede, pigen var død
06. november 2019 kl. 12:39 Opdateret: kl. 12:39
arrow Kvinden i den røde Porsche mødte ikke i retten
06. november 2019 kl. 09:55 Opdateret: kl. 10:45
arrow Kvinden i den røde Porsche for retten: Pige risikerer varige mén
05. november 2019 kl. 07:50 Opdateret: kl. 09:01

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk