21. september 2021
Der var godt fremmøde til festlighederne i anledning af Osted Kulturhus? åbning. Foto: Ejvind Rølling
gallery icon

Se billedserie

Der var godt fremmøde til festlighederne i anledning af Osted Kulturhus? åbning. Foto: Ejvind Rølling
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturhus genåbnet med festligheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturhus genåbnet med festligheder
Lejre - 13. september 2021 kl. 18:57
Af Agnete Vistar

Osted Kulturhus og legepladsen Byhjørnet har netop fejret, at alle nu igen er velkommen til at deltage i Kulturhusets mange aktiviteter.

Festlighederne blev indledt med en tale fra Christian Fjeldsted Andersen (V) fra Lejres kommunalbestyrelse - og selv beboer i Osted. Han lagde blandt andet vægt på, at idrætslivet er en vigtig del af byens fritidsliv, men at det er kulturen i særdeleshed også.

- Her i Osted er kulturhuset omdrejningspunktet for rigtig meget af vores lokale kulturliv, sagde Christian Fjeldsted.

Kultur- og fritidslivet er en del af kittet, der holder sammen på mange fællesskaber og det sociale liv, sagde han.

Christian Fjeldsted Andersen pointerede også vigtigheden af, at alle engagerer sig, hvis de ønsker noget ændret, at alle viser lokalt medejerskab for de steder, hvor de kommer og benytter sig af.

Børnene nød hoppepuden og legepladsens legeredskaber, og der var musikalsk DJ underholdning.

I dagens anledning var der gratis pandekager til alle med hjælp fra Osted Pizzaria, hvilket blev modtaget med glæde af de mange fremmødte. Senere var der optræden af tryllekunstner Peter Jacobsen, der vakte stor moro og lidt forundring over tryllerierne.

Dagen blev afsluttet med musik og festlig optræden af Martin Bagges trio. Alt i alt en dejlig dag i godt vejr, hvor børn og voksne i Osted kunne mødes og slutte op om Osted Kulturhus' aktiviteter.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk