26. november 2020
Arkæologerne i gang med udgravningen i Ejby Klint. Foto: Troels Donnerborg,      Nationalmuseet
gallery icon

Se billedserie

Arkæologerne i gang med udgravningen i Ejby Klint. Foto: Troels Donnerborg, Nationalmuseet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jagt på neanderthalere sat ind: - Det er vildt og unikt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jagt på neanderthalere sat ind: - Det er vildt og unikt
Opdateret 19. oktober 2020 kl. 09:43
Lejre - 19. oktober 2020 kl. 09:40
Af Agnete Vistar

Arkæologer fra Roskilde Museum og Nationalmuseet har ledt efter spor fra neandertalere ved Ejby Klint de sidste seks uger. Det oplyser Nationalmuseet.

Der er aldrig tidligere fundet sikre beviser for, at der har levet neandertalere i Danmark. Jagten begynder med et 120.000 år gammelt spor fra tiden før den sidste istid, og arkæologerne har undersøgt en lille del af klinten og systematisk gravet ind i skrænterne to steder.

Der har de fundet 120.000 år gamle muslingeskaller og flintesten, der muligvis er bearbejdede af mennesker, og man kan nu se de vigtigste af fundene i en montre på Nationalmuseet.

Det er »Madsens stene«, der spøger, og som vi tidligere har skrevet om her i Dagbladet. I 1960'erne fandt amatørarkæologen Erik Madsen nemlig ud af, at nogle af de flintesten, han samlede op neden for klinten ved Ejby, så meget gamle ud, så han gik i gang med at lede i selve klinten. Han gravede ind i lagene og fandt tre sten her, som han mente kunne være bearbejdet af en menneskehånd.

Erik Madsen antog, at det kunne være neandertalere, der havde forarbejdet stenene, men hans teorier var meget omdiskuterede.

For lidt over et år siden var arkæolog og overinspektør Ole Kastholm, ROMU på besøg på Kirke Hyllinge Bibliotek, hvor Erik Madsens flintesamling indtil da havde været opbevaret. Og her fik han »Madsens stene« overdraget i flere tunge kasser af repræsentanter fra foreningen Lejre - Arkæologisk Forening.

Nu prøver så arkæologerne at gå i Erik Madsens fodspor, og det er netop ved hans søgegrøfter, arkæologerne fra Roskilde Museum og Nationalmuseet har gravet. Eksperter skal nu kigge nærmere på stenene og afgøre det store spørgsmål: Er det naturens kræfter, der har lavet sporene på stenene, eller har de ligget i en neandertalers hånd?

Forskningschef ved Nationalmuseet Lasse Sørensen pointerer, at selve udgravningen i sig selv er danmarkshistorie, og han er overrasket over, at arkæologerne har fundet så meget.

- Det er helt vildt og meget unikt, at vi overhovedet har fået mulighed for at grave her. Jeg havde ikke troet, at vi overhovedet ville finde noget, men vi har faktisk fundet nogle sten, der har mulige spor efter at have været menneskeligt bearbejdet, og det i sig selv er fantastisk, siger Lasse Sørensen.

- Hvis vi finder ud af, at de her sten har været bearbejdet af neandertalere, skriver vi danmarkshistorie, og det vil give genklang i hele verden. Og selv om de ikke skulle være menneskeligt bearbejdet, kan udgravningen måske åbne for andre undersøgelser, tilføjer han.

Ole Kastholm, der er udgravningsleder ved klinten, har aldrig tidligere gravet så udfordrende et sted, og han vil nu lade det være op til eksperter at afgøre, hvilke historier stenene kan afsløre:

- At være med til at grave på en stejl klint efter de ældste mennesker i Danmark lige her omkring Roskilde har i sig selv været en kæmpe oplevelse. Det må være op til eksperterne at afgøre, hvor interessant det, vi har fundet er. Men nu er døren måske åbnet for, at der kan foretages flere udgravninger efter neandertalere i Danmark, siger han i en pressemeddelelse.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk