28. november 2020
Alle plejecentre i Lejre får nu pålagt restriktioner. Arkivfoto
Alle plejecentre i Lejre får nu pålagt restriktioner. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Højt smittetal: Nye restriktioner på plejecentrene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højt smittetal: Nye restriktioner på plejecentrene
Opdateret 20. november 2020 kl. 14:39
Lejre - 20. november 2020 kl. 14:01
Af Agnete Vistar

Høje smittetal i Lejre medfører nu, at der bliver indført restriktioner for besøg på alle Lejres ældrecentre.

Selv om der ikke i øjeblikket er smittet nogen på plejecentrene i Lejre Kommune, blev kommunen fredag pålagt af Styrelsen for Patientsikkerhed at indføre midlertidige restriktioner for besøg. Det gælder alle Lejres ældrecentre.

Beslutningen er truffet på baggrund det generelt høje smittetal, som lige nu er i Lejre. De sidste syv dage har der været 41 nye smittede. Det svarer til 147 ny Covid-19 tilfælde pr. 100.000 borgere.

Lige som sidst vil der stadig være mulighed for at få besøg i egen bolig af én nærmeste pårørende, som beboeren udpeger. Desuden kan beboeren få besøg i kritiske situationer.

»Nære pårørende« defineres af Styrelsen for Patientsikkerhed som: »ægtefælle, samlever og slægtninge i lige linje, for eksempel forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn. Fjernere slægtninge, søskende, stedbørn eller plejebørn kan efter omstændighederne også anses som nære pårørende, navnlig i de tilfælde, hvor der ikke er en ægtefælle, samlever eller børn.«

Som noget nyt skal hvert plejecenter også have et besøgsrum, hvor beboeren kan modtage besøg fra op til tre forskellige nære pårørende, dog højst to ad gangen. Det har alle plejecentre i kommunen allerede forberedt sig på.

Endelig kan beboerne få besøg af andre end de nærmeste pårørende udendørs, lige som beboerne fortsat kan tage på udflugt fra plejecentret.

Alle beboere og pårørende får direkte besked om de nye regler for besøg.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk