28. maj 2020
Nu åbner Herslev Bryghus igen op, selvom det er under noget andre omstændigheder end de plejer. Fra onsdag kan man igen nyde en lokal øl og lidt til ganen. PR-foto
Nu åbner Herslev Bryghus igen op, selvom det er under noget andre omstændigheder end de plejer. Fra onsdag kan man igen nyde en lokal øl og lidt til ganen. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Herslev Bryghus åbner igen - bare lidt anderledes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Herslev Bryghus åbner igen - bare lidt anderledes
Lejre - 20. maj 2020 kl. 11:57
Af Daniel Sennek
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nu bydes der velkommen til sommersæsonen 2020 på Herslev Bryghus, åbner på ny efter coronakrisen. Fra i dag, onsdag den 20. maj, er der igen åbent i det lokale bryggeri, men tingene er fortsat anderledes end de plejer at være.

- Det har været et udfordrende og anderledes forår for os alle. Men de sidste par måneder har også med al tydelighed vist, at vi har kunnet samles om øllet alligevel, hedder det i en pressemeddelelse fra Herslev Bryghus.

- Vores drive-in har været en kæmpe succes og det skyldes alt sammen jeres store støtte. Tak for det! Det har været hyggeligt at vinke til jer igennem bilruderne og pakke ølkasser til jer. Men nu er vi også klar til næste skridt i genåbningen, fortæller Herslev Bryghus.

Lige nu arbejdes der på højtryk i bryghuset for at gøre den gamle lade, der normalt bruges til Oktoberfest, klar til at åbne. Med god plads kan man sidde sammen på tryg afstand. Der er åbent i dag fra klokken 12.00-18.00.

Her kan man tage plads under de gamle bjælker eller sidde på pallemøbler under himlen på gårdspladsen. Midt i produktionen og den smukke natur. Der serveres frisk øl fra fad og dejlige økologiske sandwiches. Der langes også økologiske pølser over disken fra pølsevognen, og så er Friis-Holm også repræsenteret med lækker chokolade til kaffen.

Det populære drive-in salg fra lageret fortsætter, som det har gjort under nedlukningen grundet coronaepidemien.

- Vi glæder os til at se jer igen på Herslev Bryghus. Hvad enten I sætter jer ned og nyder en kold øl og sandwich ved langbordende, eller kigger forbi for at fylde øldepoterne derhjemme, skriver bryghuset.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk