8. maj 2021
Byggeriet af det store område-arresthus skal, hvis staten beslutter det, ligge hvor den røde cirkel er placeret. Byggeriet og perimetermuren på seks meter vil dog fylde mere end den røde cirkel. Lejre Kommunes materiale
Byggeriet af det store område-arresthus skal, hvis staten beslutter det, ligge hvor den røde cirkel er placeret. Byggeriet og perimetermuren på seks meter vil dog fylde mere end den røde cirkel. Lejre Kommunes materiale
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her skal måske placeres et stort arresthus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her skal måske placeres et stort arresthus
Opdateret 27. april 2021 kl. 12:21
Lejre - 27. april 2021 kl. 12:01
Af Agnete Vistar

Skal Lejre have et arresthus?

Dette noget overraskende spørgsmål er ikke stillet ud i det blå. Justitsministeriet har nemlig anmodet Lejre og otte andre kommuner nær København om at udpege mulige placeringer for et nyt områdearresthus.

Og ikke et lille et af slagsen, men et omfattende statsligt byggeri, som vil give beskæftigelse til 200 ansatte i mange forskellige faggrupper.

Kriminalforsorgen søger en grund på 20-25 hektar til områdearresthuset, som skal være centralt placeret i forhold til det sjællandske motorvejsnet, og desuden have afstand til bymæssig bebyggelse.

Forvaltningen har foreslået arealet syd for Hovedvejen 15 mellem Nye Glim og jernbanen. Men økonomiudvalget, der så på sagen for en uge siden, valgte at udsætte sagen til et ekstraordinært møde tirsdag eftermiddag.

- Vi havde brug for en time-out. Medlemmerne af økonomiudvalget skal lige tygge på sagen og have en dialog med deres baglande. Forvaltningen har udpeget dette sted, som kunne komme i spil - det er tæt på landevejen og motorvejen. Og der er ikke mange andre muligheder i Lejre, hvis vi skal være ærlige, siger borgmester Carsten Rasmussen (S).

Hvis politikerne tirsdag eftermiddag giver grønt lys, vil arealet syd for Hovedvejen 15 blive indmeldt til justitsministeren som mulig placering af et nyt områdearresthus.

Dette vil formentlig skabe en hel del debat her lokalt. Sidst området med den store mark var i vælten, var da Ørsted og Daka Refood overvejede at lægge et biogasanlæg der. Økonomiudvalget besluttede dog i slutningen af 2018, at Lejre Kommune ikke ønskede at sætte noget planarbejde i gang.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk