26. juni 2019
Alisha Shrestha fra Nepal er med til at måle babyer sammen med sundhedsplejerske Grith Szuster. Foto: Rita Vestergård
gallery icon

Se billedserie

Alisha Shrestha fra Nepal er med til at måle babyer sammen med sundhedsplejerske Grith Szuster. Foto: Rita Vestergård
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grith oplærer gæster fra Nepal i sundhedspleje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grith oplærer gæster fra Nepal i sundhedspleje
Lejre - 23. januar 2019 kl. 12:32
Af Rita Vestergård
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En mødregruppe i Osted har på sit første møde helt usædvanligt besøg af sundhedsplejerske Grith Szuster samt tre nepalesiske læger og sygeplejersker.

De tre er på studietur i Danmark for at lære mere om dansk barnepleje og barselsomsorg, da Nepal ikke selv kan skaffe midler til sundhedsplejerske-besøg.

- Jeg er frivillig i en organisation, der arbejder på at nedbringe fejlernæring og børnedødelighed i Nepal. Derfor oplærer vi løbende læger og sygeplejersker i dansk sundhedspleje.

Det gør hun inden et besøg hos Nanna Isaksson, der nyligt har fået sit tredje barn og er værtinde for en ny mødregruppe i Osted. Med sig har sundhedsplejersken fra Lejre Kommune en læge og to sygeplejersker fra Nepal.

Alisha Shrestha var med til at veje Emily, der vejer godt fem kilo, og som dermed har taget flere kilo på og er vokset ti centimeter på tre måneder. Det er hendes mor, Stephanie Haupter Madsen, godt tilfreds med, for Emily var lidt bitte ved fødslen.

Også Mette Elsborgs baby er vokset godt.

- Hun vokser og er en livlig pige, så det er godt, beroliger Grith Szuster, mens nepaleserne snakker lidt med mødrene og smiler til de små.

Tilbage i stuen fortæller Grith Szuster, at mødrene kan slappe af, da deres børn vokser og trives, men at de altid kan kontakte hende eller en kollega.

Amning, søvn og maveonder er de store emner i den første tid, og der kan mødrene give hinanden tips.

Den nye mødregruppe har imidlertid plads til lidt flere.

- Ved at oprette en gruppe på facebook kan I nemt komme i kontakt med hinanden. Og husk, at børn udvikler sig i deres eget tempo. Nogle er hurtige til noget og andre til noget andet. Husk også at passe godt på hinanden, siger hun også, for snakken i gruppen skal ikke ud i byen, siger Grith Szuster, der takker sin vært og fortæller lidt mere om sit frivillige arbejde.

- Jeg blev spurgt, om jeg ville være frivillig i den lille ngo, Chimalaya Charity, som har en lille klinik lidt uden for Katmandu, fortæller hun.

Organisationen har cirka 25 frivillige i Danmark/Norge og nogenlunde det samme i Nepal.

- Jeg har undervist flere gange i Nepal, hvor vi samarbejder med et universitetshospital og har en lille klinik og sundhedscamps. Basal hygiejne, amning og omsorg kan redde småbørn. Herhjemme underviser jeg via skype, fortæller Grith Szuster.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk