3. juni 2020
Vejingeniør i Lejre Kommune, Nicky Petersen, med ét af de nye smarte LED-armaturer. Planen er at få smart gadebelysning overalt i Lejre. Foto: Agnete Vistar
gallery icon

Se billedserie

Vejingeniør i Lejre Kommune, Nicky Petersen, med ét af de nye smarte LED-armaturer. Planen er at få smart gadebelysning overalt i Lejre. Foto: Agnete Vistar
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gadelamper: Fra klimasyndere til smart LED

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gadelamper: Fra klimasyndere til smart LED
Lejre - 17. marts 2020 kl. 18:07
Af Agnete Vistar
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hver aften tændes de overalt i Danmark - gadelamperne, der gør det muligt for os mennesker at bevæge os rundt, når det mørkner, og natten falder på. Og de trækker strøm. Masser - og de udleder CO2 i tonsvis. Der findes mindst et syvcifret antal af dem i landet. De er klimasyndere; mange af dem i hvert fald.

Men det er i færd med at ændre sig overalt i Danmark, for smart LED-lys holder sit indtog. Og ikke bare udgifterne til strøm, men i allerhøjeste grad også udledning af CO2 falder markant i takt med udskiftning af de mange gadelygter, skriver DAGBLADET Roskilde tirsdag.

I Lejre Kommune er 920 gadelamper nu skiftet ud med smarte LED-gadelygter, og cirka 70 andre er kommet til i takt med udstykninger af nye boligområder. I år skal kommunen satse på at få opsat cirka 100 måleskabe, så der bliver ikke udskiftet gadelamper. Men det er hensigten de kommende år at få mange flere af kommunens 6000 gadelamper skiftet ud.

- Alene med de 920 gadelygter, vi har skiftet ud, reducerer vi CO2-udledningen med 18,6 ton. Det er meget tilfredsstillende; vores årlige forbrug af energi er skåret ned med cirka 93.000 kWh, og det er en årlig besparelse på 130.000 kroner. Vi vil gerne reducere kommunens CO2-forbrug, så det er et skridt i den rigtige regning, fortæller chef for Trafik i Center for Teknik og Miljø i Lejre Kommune, Henrik Bech Hjortbøl.

Gevinsten stor

Gevinsten i sparede udgifter til vejlys og CO2 er blevet ekstra stor, fordi det er gamle kviksølv-lygter, der er skiftet ud. Ikke blot var de storforbrugere af strøm; man kunne heller ikke mere få reservedele til dem.

- De næste etaper af udskiftninger vil give lavere gevinster i forhold til udledning af CO2 og strømforbrug, men det kan fortsat betale sig at få smart LED-lys, understreger Henrik Bech Hjortbøl.

Når man ser op under en LED-lampe i dagslys, kan man godt blive forbløffet. Der er ikke nogen lygte at se, kun en metalplade med små bitte huller i.

Dioder

- Det er, fordi belysningen kører på dioder. Mange bliver overrasket over, at der ikke er en pære deroppe; lysudstrålingen kommer fra de små dioder. LED betyder Light Emitting Diode, fortæller vejingeniør i Lejre Kommune, Nicky Petersen.

Det batter i det grønne regnskab at få moderniseret vejbelysningen. Som en tommelfingerregel reducerer man mængden af strøm med 70 procent, når man skifter gamle gadelamper ud med LED-lys. Derfor er det så attraktivt at skifte gadebelysningen ud, både fordi man sparer penge, og på grund af CO2-udledningen.

Det fortæller Helge Lang Pedersen, afdelingsleder i energikoncernen Ørsteds afdeling, City Light.

Også biler bruger LED

- Over hele landet er den proces i gang. Vi startede lidt senere, end de gjorde i det jyske, hvor de begyndte for 10 år siden, og derved undgik vi børnesygdommene. Teknikken var først moden for fire-fem år siden. Hvis man kigger på biler, ser man i 2014-2015 nye biler med specielle lygter, som har en hvid streg eller et hvidt bånd - det er typisk LED-lys. Og omtrent samtidig slog LED-teknikken også igennem for gadebelysning, forklarer Helge Lang Pedersen.

Ørsted har kontrakt med 16 kommuner om drift af gadebelysning, først og fremmest i Nordsjælland, blandt Vestegns-kommunerne, Lejre Kommune og dele af Roskilde Kommune.

At lave en fuldstændig præcis beregning for, hvor meget CO2-udledning der reduceres årligt med udskiftede lamper i Ørsteds område, er ikke så ligetil. Alene af den årsag, at det ikke bare kan beregnes, hvor meget grøn eller »sort« strøm, der er gået ind i lamperne. Men en tolkning på 212 gram CO2 pr. Kwh er det seneste tal fra Energistyrelsen.

Driver 127.800 gadelygter

Og Ørsted ved, hvor mange lygter, man har skiftet ud. I Høje Taastrup Kommune er hele 92 procent af gadelygterne skiftet ud og renoveret med LED, og her findes der faktisk realiserede tal. På baggrund af de tal har Ørsted City Light udregnet et skøn på, hvor meget CO2, man sparer på at udskifte lygterne:

Hvis man ser på alle de 127.800 lygter, som Ørsted City Light driver, og udregner forskellen på, om ingen af dem havde været udstyret med LED, og hvis de alle havde været udstyret med LED, ville dette give en samlet besparelse på 17,8 GWh.

Det svarer til 3800 ton CO2. I regnestykket indgår som nævnt kun tal for kommunal belysning. Vejdirektoratets belysning, dvs. på de store veje, indgår ikke.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk