23. oktober 2021
Linda og Ingvald á Kamarinum har åbnet Cryosauna á Kamarinum ved Ejby. Med nitrogen fryses saunaen ned til -140 grader, mens man står der. Og det er sundt for både krop og sjæl. Foto: Ea Lykke Schausen
gallery icon

Se billedserie

Linda og Ingvald á Kamarinum har åbnet Cryosauna á Kamarinum ved Ejby. Med nitrogen fryses saunaen ned til -140 grader, mens man står der. Og det er sundt for både krop og sjæl. Foto: Ea Lykke Schausen
Foto: Ea Lykke Schausen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frys dig sund hos á Kamarinum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Frys dig sund hos á Kamarinum
Opdateret 12. juli 2021 kl. 06:46
Lejre - 10. juli 2021 kl. 19:24
Af Ea Lykke Schausen

Med en tyssende og nærmest helt beroligende lyd, afgiver dysserne den første portion nitrogen, der smyger sin rundt om den nøgne hud. Som reaktion på den fløjlsbløde, lette gas rejser hårerne på huden sig - men ikke mere, end man knap selv registrerer det.

- Så er du faktisk frosset ned til minus 120 grader, konstaterer Linda á Kamarinum.

Det lyder helt tosset, men skærmen bag mig bekræfter hendes ord. Den er god nok. Gasskyen, der omfavner kroppen, har skabt et kammer i det lille rør, jeg står i, der er koldere end noget, jeg nogensinde har oplevet før.

Alligevel føles det ikke i nærheden af lige så koldt, som når jeg om vinteren glemmer jakken, når jeg skal ud med skraldet.

Fantastisk frossen

Cryosauna hedder det rør, Linda og Ingvald á Kamarinum har fået lokket undertegnede journalist til at træde ind i. Det er et rundt kammer, man træder ind i, og mens hovedet kigger ud på markerne, hvor køerne går dovent rundt og nipper til græsset, bliver de yderste halvanden milimeter hudlag frosset ned af den næsten -140 grader kolde nitrogen.

Rent teknisk sender huden signaler til hjernen om at trække blodet helt ind til de indre organer, når huden fryser. Og efter tre minutter, når man træder ud i varmen igen, så strømmer blodet ud i kroppen igen. Og dén følelse er ikke bare fantastisk, den er også utrolig sund, fortæller Linda á Kamarinum:

- Når blodet strømmer ud i kroppen igen, så filtrerer det affaldsstoffer og booster blodet, så kroppen eksempelvis kan opdage en betændelse og fremmer kollagen.

Frys dig sund

Det er som om, blodet ser kroppen med nye øjne, forklarer Linda det. Når blodet igen strømmer ud, får det derfor øje på de skavanker, der kræver noget ekstra opmærksomhed.

- Cryosauna er godt for rigtig meget. Det være sig eksempelvis sportsskader, gigt, appelsinhud eller hovedpine, fortæller Linda á Kamarinum.

Og hovedpine var netop det, der i første omgang fik hende til at undersøge cryobehandlinger.

- Jeg har lidt enormt meget af hovedpine. Og der er nærmest ikke det, jeg ikke har prøvet. Akupunktur, piller, fysioterapi, det hele. Men det var først, da jeg kom ind og prøvede en cryosauna, jeg kunne konstatere, at for første gang i lang, lang tid, så havde jeg ikke hovedpine mere, fortæller hun og fortsætter:

- Og så tænkte jeg, at den her oplevelse, den er jeg simpelthen nødt til at give andre også.

Derfor besluttede parret altså at åbne Cryosauna Á Kamarinum på Elverdamsvej 173 ved Ejby, hvor man mandag, tirsdag, torsdag og fredag mellem 15.30 og 18.00 kan komme ind og fryse sig sund.

Vanedannende oplevelse

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Tre minutter i en tunet fryser og så er man sund. Men det er rigtig nok, understreger Ingvald á Kamarinum. Det er ikke bare hokus pokus.

- Jeg tænkte selv, da min kone begyndte at snakke om det, at det her, det er sådan noget alternativt fis. Men den videnskabelige evidens er der. Og det virker. Det kan jeg både selv konstatere og høre fra kunder, siger han og fortæller videre, at han selv har fået mere funktion i skulderen, og de har kunder, der fortæller om færre smerter, bedre søvn og mindre stress.

Han tilføjer, at også det danske fodboldlandshold har en cryosauna.

- Og det understreger jo i den grad, at der er noget om snakken, når vi siger, det virker.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk