

Se billedserie
Alarmen gik fredag ved 11-tiden om brand i etageadskillelsen i et hus med stråtag på Kisserupvej, imellem Kisserup og Lejre.
Brandfolkene fra Station Hvalsø ankom hurtigt og kunne konstatere, at det ganske rigtigt brændte i etageadskillelsen. Brandvæsenet fik derfor travlt med at få skåret op og opnå adgang til branden, så den ikke bredte sig til stråtaget.
Hurtigt blev branden slukket, da der var skåret op til etageadskillelsen - og her var der direkte adgang til stråtaget. Så heldigvis opdagede beboeren hurtigt den lille brand, så brandfolkene kunne slukke den - ildebranden var tæt på at udvikle sig.
Ingen personer kom til skade. Huset led minimale skader, bortset fra det område, hvor ilden var opstået.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her