

Se billedserie
Traditionen tro arrangerer forældre og 9. klasse-elevrne selv det store årlige loppemarked, der blev afviklet fredag eftermiddag på Osted Fri- og Efterskole. Det skriver DAGBLADET Roskilde om lørdag.
- Da jeg var mindre, syntes jeg, det var hyggeligt at komme til det årlige loppemarked, som arrangeres af 9. klasse. Det er en stor dag på skolen, hvert år. Og nu er jeg selv med her i boden.
Magnus Emil Storm Melander er én af eleverne fra 9. klasse på Osted Friskole- og Efterskole, hvor eleverne og deres forældre skaffer penge til en rejse i maj ved at afholde et loppemarked i den store sal. Mange forældre har taget en ordentlig tørn med at få loppemarkedet på benene.
Rejsen er stort set hvert år gået til England, men det er ikke 100 procent sikkert i år. I disse dage bliver det afgjort, hvilket land, rejsen for 9. klasse eleverne går til - det ligger dog fast, at det skal være til et engelsktalende land, fortæller 9. klasse-lærer Marie Due Bisgaard.
Se mere i DAGBLADET Roskilde lørdag.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her