28. juli 2021
De fire klarinettister, der spillede ragtime-hittet Bugatti Step. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

De fire klarinettister, der spillede ragtime-hittet Bugatti Step. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flot koncert: Midsommerstemning over herregården

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Flot koncert: Midsommerstemning over herregården
Lejre - 25. juni 2021 kl. 10:53
Af Agnete Vistar

For de godt 500 gæster, som kom torsdag aften til den 32. udgave af Det Kongelige Danske Musikkorps' koncert ved Aastrup Kloster, blev det en skøn oplevelse i det lune midsommervejr.

Og mindst lige så god en oplevelse havde musikerne selv. Det er velkendt, at de elsker at komme til Aastrup Kloster og spille for et entusiastisk publikum hvert år ved den imposante, røde bygning i det smukkeste herregårdslandskab.

Og det mærker man, for humøret var højt og smilene store mellem hvert nummer. Som formanden for bestyrelsen for den Grevelige Dannemanske Stiftelse, Henrik Wedell-Wedelsborg sagde i sin intro til koncerten, så trænger alle til at komme ud og opleve noget sammen med andre.

Billede

Publikum fik en stor oplevelse - th. ses Henrik Wedel-Wedelsborg, formand for bestyrelsen for Den Dannemandske Stiftelse, som driver Aastrup Kloster. Foto: Anders Ole Olsen


Der blev nikket omkring blandt publikum til den bemærkning. Mange var kommet en time før start med madkurv, borde og stole, hvor de sad og hyggede sig i hinandens selskab, før de veloplagte musikere og gæstedirigent Morten Ryelund indtog deres pladser.

Kendt operasanger

Korpset er spækket med dygtige, professionelle musikere. Og når de får en gæstesolist med som den efterhånden internationalt kendte operasanger og tenor, Adam Frandsen, ja så er der magi over Aastrup.

Som han dog kunne synge midsommervisen torsdag aften! Den stammer fra Lange-Müllers musik til skuespillet Der var engang, med tekst af Holger Drachmann. Og at høre Adam Frandsen fylde det store område ved klosterbygningen op, langt ud i parken, med sin på én gang kraftfulde og lyriske stemme, var en fornøjelse, der skabte store klapsalver.

13 indslag bestod koncerten af, og dertil kom hele tre ekstranumre. Strauss den Yngre, Grieg, Carl Nielssen, Lumbye, og meget mere.

Billede

Den Kongelige Livgardes Musikkorps optrådte på Aastrup Kloster. Foto: Anders Ole Olsen


Når mursejlerne i raketfart cirkler over musikkorpset og publikum, og med små skingre fløjt supplerer den charmerende musik fra Paul Linckes »Sankthansorm-idyl«, ja så er der noget magisk over sådan en aften.

Ragtime

I øvrigt er indslaget med santhansormene et, som dirigenten Morten Ryelund havde været dybt nede i korpsets nodearkiv for at finde. Der var flere af den slags små perler i aftes, som blev spillet - musikstykker, som næsten er gået i glemmebogen.

Et stort hit var det, da fire klarinettister fra korpset spillede »Bugatti Step« af Jaroslav Jezek. Dette stykke er faktisk en ragtime for klaver, men når man har fire så dygtige folk på klarinet, kan en munter nyfortolkning på et andet instrument udløse stor begejstring hos publikum. Der blev klappet længe af de fire musikere i aftes.

Bordets glæder

»Bordets glæder« fra Reesens operette Farinelli blev engang udødeliggjort af Poul Bundgaard. Og det kan godt være, vi her støder nogle Bundgaard-fans på manchetterne - men Adam Frandsens imponerende fortolkning i aftes var altså endnu bedre. Sikken en stemme!

Der var højt humør blandt alle tilhørere over aftenens koncert. Og ingen glædede sig mere end Erling Svendsen, der har været til alle 32 koncerter, som korpset har holdt på Aastrup Kloster.

Billede

Indgangsporten til Aastrup Kloster. Foto: Anders Ole Olsen


Erling Svendsen fylder snart 90, og han fortæller, at han har passet arealerne omkring klostret siden 1988.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk