25. september 2021
Niels Frederiksen var husmandsbevægelsens store frontkæmper, og husmænd fra hele landet har rejst denne mindesten, der står på hjørnet af Niels Frederiksensvej og Lindenborgvej i Kornerup. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Niels Frederiksen var husmandsbevægelsens store frontkæmper, og husmænd fra hele landet har rejst denne mindesten, der står på hjørnet af Niels Frederiksensvej og Lindenborgvej i Kornerup. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et mindesmærke for husmændenes store frontkæmper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Et mindesmærke for husmændenes store frontkæmper
Lejre - 24. juli 2021 kl. 07:02
Af Agnete Vistar

Få personer har betydet så meget for den danske husmandsbevægelse som Niels Frederiksen, der blev bevægelsens store frontkæmper.

Han var først formand for De Samvirkende Sjællandske Husmandsforeninger, og i 1919 blev han udnævnt som formand for Statens Jordlovsudvalg - en position han bevarede i 28 år. I den periode var han en afgørende faktor for den store omfordeling af jord fra staten, godserne, storlandbruget og præstegårdene.

Inden da havde der været en række lovændringer og tilløb til oprettelsen af husmandsbrug, og i den periode, Niels Frederiksen var formand for jordlovsudvalget, blev der i hele Danmark hentet jord til op mod 20.000 husmandsbrug. Han sad i øvrigt samtidigt som medlem af Folketinget for Radikale Venstre.

Oprettelsen af de mange statshusmandsbrug var flest i 1920'erne. Mange landarbejdere fik med en reform i 2019, der indebar gunstige økonomiske forhold, mulighed for at få deres eget lille landbrug, som en familie kunne leve af.

Taknemmeligheden blandt de danske husmænd var stor over for Niels Frederiksens indsats for deres liv og virke. Han stammede fra Ll. Karleby i den nuværende Lejre Kommune og ligger begravet i Kirke Hyllinge, og det var derfor naturligt, at der efter hans død skulle rejses en mindesten for ham i det nære område.

Det blev til Kornerup, på hjørnet af Lindenborgvej og den vej med 12 husmandslodder, som siden fik navnet Niels Frederiksensvej. Husmænd fra hele Danmark gik sammen om at samle penge ind til mindesmærket, som blev indviet i 1953 med 300 tilstedeværende.

Og der ligger en nærmest symbolsk retfærdighed i, at alle de 12 husmandssteder på Niels Frederiksensvej stadig har hver deres oprindelige jordlod på seks-otte hektar. De er udstykket fra henholdsvis præstegårdsjord fra Kornerup Kirke og fra Kornerupgård, som oprindelig var ejet af Ledreborg gods.

Alle ejendomme dyrkes i dag landbrugsmæssigt, nogle med planteavl med korn eller græs, andre med heste til hobby og endelig enkelte steder som på nr. 9 hos Hanne og Finn Rasmussen som et lille landbrug med kødkvæg.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk