27. september 2020
»Den amerikanske borgmester« Virginia Holst fejrer sin 80 års fødselsdag fredag den 14. august. Foto: Agnete Vistar
»Den amerikanske borgmester« Virginia Holst fejrer sin 80 års fødselsdag fredag den 14. august. Foto: Agnete Vistar
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En frontkæmper runder de 80

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En frontkæmper runder de 80
Lejre - 14. august 2020 kl. 08:08
Af Agnete Vistar

Amerikansk fødte Virginia Holst, der i 28 år sad i kommunalbestyrelsen i Hvalsø Kommune - heraf ni år som borgmester - var frontløber i kampen for at få indført dobbelt statsborgerskab i Danmark. Fredag den 14. august fylder hun 80 år, skriver DAGBLADET Roskilde.

I ni år var Virginia Holst borgmester for Venstre i den daværende Hvalsø Kommune og var kendt som den eneste borgmester i Danmark, der ikke havde dansk statsborgerskab.

Virginia Holst blev også berømt for sit store engagement i kampen for at få indført muligheden for dobbelt statsborgerskab i Danmark. En fight, som lykkedes for den amerikansk fødte frontkæmper i denne sag. I april 2016 kunne hun fejre, at hun opnåede sit danske statsborgerskab - uden at miste sit amerikanske.

På det tidspunkt kunne hun se tilbage på 50 års ægteskab, tre sønner, syv børnebørn og et erhvervsaktivt liv alle årene, inklusive de ni år som borgmester og før det som sygeplejerske og kommunal dagplejer. Som hun siger, har hun aldrig haft lyst til at afsværge sig sit amerikanske statsborgerskab.

Som 78-årig kunne Virginia Holst så i juni 2019 stemme til et folketingsvalg - og valget til Europaparlamentet - som førstegangsvælger. Krydset blev naturligvis sat ved Venstre.

Virginia Holst har familie flere steder i USA, som hun nåede at besøge på en stor Amerika-rejse sammen med sin Ole, kort før hun i november 2015 havde den sorg at miste ham.

Det var også en sorg for hende, da barnebarnet David døde på grund af en aggressiv hjernesvulst. Til fødselsdagsfesten i morgen kommer blandt andet kunstneren Lars Physant, en tidligere nabo, og Virginia Holst har ønsket et minde om manden Ole og barnebarnet David. Kunstværket vil blive afsløret fredag.

Virginia Holst har i dag, udover sønnerne Erik, Steven og Christian, otte børnebørn. Hun er engageret i mange ting - ud over at være besøgsven i ÆldreSagen er hun også næstformand i Kirke Såby-Kisserup menighedsråd.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk