16. oktober 2021
Fra venstre er det Lisa, Magda og Kaya fra 5. klasse, der prøver den gamle japanske metode shashiku, så man genbruge stof ved at sy nye mønstre. Foto: Agnete Vistar
gallery icon

Se billedserie

Fra venstre er det Lisa, Magda og Kaya fra 5. klasse, der prøver den gamle japanske metode shashiku, så man genbruge stof ved at sy nye mønstre. Foto: Agnete Vistar
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dannelse: Eleverne tager stilling til genbrug

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Dannelse: Eleverne tager stilling til genbrug
Opdateret 17. september 2021 kl. 09:23
Lejre - 17. september 2021 kl. 09:16
Af Agnete Vistar

- Lige nu øver vi os på at sy mønstre på gamle stykker af cowboybukser. Det bliver til sådan en blanding af kunst og genbrug. Vi skal ikke bare smide alting ud.

Det fortæller Lisa, Magda og Kaya fra 5. klasse på Trællerupskolen.

Her i Lejre Kommunes Klimauge er de, ligesom de øvrige elever på skolen, travlt beskæftiget med at få indblik i, hvordan man i hverdagen kan leve mere bæredygtigt. Og de fortæller gerne om de ting, de har været i gang med:

- I køkkenet har vi lært om madspild. Mange af os elever er kommet med ting hjemmefra - squash, porrer, æbler, æg og sådan noget. Vi har lavet god mad, fortælller Magda.

Og Lisa og Kaya beretter om, at de har lavet nogle superlækre æblemuffins.

- Jeg synes, det er en rigtigt god ide at genbruge stof, som det vi sidder med - gamle jeans, som vi kan sy om eller sammen med nye mønstre. Det er også billigere end bare at tage ud og købe nye bukser, forklarer Lisa.

Cowboybukse-stoffet er elever og lærere selv kommet med, ligesom de har været ude i genbrugsforretninger og fundet noget. Else Marie Frederiksen, deres lærer, fortæller, at eleverne får viden om, hvordan man kan bruge tøj på en bæredygtig måde:

- Tøj kan være miljøbelastende. De lærer om, hvordan man kan passe på sit tøj - vaske det mindre, bytte eller give det videre, så det ikke bare kasseres, eller redesigne det, siger hun.

»Shashiku« er blandt andet noget af det, som eleverne får indblik i. En gammel japansk metode, som oprindeligt stammer fra genbrug af kimonoer. Japanerne syede lag på lag på kimonoerne og udviklede en kunstart.

- Shashiko er blevet en trend, som jo netop handler om, hvordan man kan upcycle tøj. Tidligere var det nedtur at have slidt og lappet tøj - nu er det blevet noget, som også modeindsutrien er optaget af, forklarer Else Marie Frederiksen.

Eleverne snakker meget om, hvad man kan gøre i det små. Selv drengene sidder og broderer i shashiku-stil. For dem er det ofte en finmotorisk udfordring, og de foretrækker nok, en del af dem i hvert fald, at det ikke sker efter en plan.

De hygger sig også med at sidde i et snakkehjørne, hvor fredagens skolefodbold er et af emnerne. Der var ingen af de store drenge, som Dagbladet talte med, der sad og surmulede. De slog nogle sving med nålen og lavede nye mønstre, mens snakken gik.

- Det er sjovt for dem at prøve noget andet end at tæske matematik og tysk. Det er lidt spændende. De vokser op i en verden, hvor det for os handler om, at de får en holdning til bæredygtighed. Det er en del af dannelsen, at de tager stilling til bæredygtighed, forklarer pædagogisk leder, Kenneth Jeppesen.

Alle eleverne på skolen kommer gennem et forløb, hvor de får indsigt i baggrunden for Lejre Kommunes Klimauge. I alt er der 293 elever på Trællerupskolen, hvor der er to spor i cirka halvdelen af klasserne.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk