4. april 2020
Lejre Kommunes repræsentanter mødte folk fra DI-virksomheder på ConvaTec i Osted. Foto: Claes Amundsen
Lejre Kommunes repræsentanter mødte folk fra DI-virksomheder på ConvaTec i Osted. Foto: Claes Amundsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DI og kommune styrker samarbejdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DI og kommune styrker samarbejdet
Lejre - 16. februar 2020 kl. 09:11
Af Agnete Vistar
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Vi skal op på den store klinge i samspillet med det lokale erhvervsliv«. Sådan udtrykte borgmester Carsten Rasmussen (S) det, da han mødtes med DI-virksomheder fra hele Lejre Kommune. Mødet blev holdt hos virksomheden ConvaTec i Osted i et samarbejde mellem Lejre Kommune, Lejre Erhvervsforum og DI Roskilde/Køge Bugt. Med på mødet var også Dorte Kiilerich som ny formand for erhvervs og turismeudvalget, skriver DAGBLADET Roskilde lørdag.

Mikkel Friis-Holm Ottosen er medlem af bestyrelsen i DI Roskilde/Køge Bugt, og han delte borgmesterens ønske om en styrket dialog:

- Vi gør det alle sammen godt i dag, men vi har også alle sammen en ambition om at gøre det lidt bedre i morgen, sagde chokolademesteren.

For Lejre Kommune er det vigtigt at få rede på, hvad det er præcis, at DI-virksomhederne har brug for og forventer sig af kommunen. I DI's seneste målinger af »erhvervsvenlighed« har Lejre Kommune bestemt ikke scoret højt i sammenligning med andre danske kommuner. Men helt anderledes har det set ud i Dansk Byggeris analyse, som i 2019 placerede Lejre Kommune som den mest erhvervsvenlige i hele Region Sjælland.

Omkring 15 lokale erhvervsdrivende deltog i mødet og bød ind med forslag om blandt andet at forbedre sagsbehandlingen i byggesager, styrke den lokale infrastruktur, samt gøre mere på lokalplansniveau for at sikre nogle visuelt attraktive erhvervsområder. Samtidig opfordrede de kommunen til at udnytte den grønne profil til at tiltrække nye medarbejdere til området.

Dialogen blev styret af en veloplagt formand for Lejre Erhvervsforum, Johan Scheel. Og der var ikke kun forbedringsforslag. Flere af virksomhederne anerkendte kommunen for at have styrket erhvervsområdet det seneste år.

Et af de konkrete eksempler er det nye tilbud »Din indgang for erhvervslivet«. Her får virksomhederne en fast tilknyttet kontakt, som er bindeleddet mellem dem og den kommunale byggesagsbehandling. Og hver ny sag begynder med et møde, hvor virksomheden og repræsentanter fra kommunen sammen får overblik over ønsker og forventninger og aftaler det videre forløb.

Carsten Rasmussen er tilfreds efter mødet:

- Jeg besøger jo mange virksomheder i årets løb. Men det giver klart noget ekstra, når vi kan have sådan en dialog i et større forum. Jeg blev klart klogere på, hvad det er, virksomhederne ønsker sig. Og jeg tror også, de tog hjem med et indtryk af, at vi virkelig bruger kræfter på at være en erhvervsvenlig kommune, siger borgmesteren i en pressemeddelelse.

Dorte Kiilerich rundede aftenen af med at takke for den gode dialog og de mange brugbare input. Hun inviterede samtidig virksomhederne til at fortsætte dialogen. Lejre Kommune tager i år fat på at lave en ny erhvervsstrategi og en revideret planstrategi.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk